KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Rodemestrene.

313

have Tilsyn paa Volden og hos Portvægterne, saavelsom ved Ilden; det hændtes nemlig ved saadanne Lejligheder, at der forsamledes „allehaande gemen Folk og løs Selskab, som mere er geneget at gøre Skade og forkomme bedrøvede Folks Gods end at redde og Ildfare at afstille, udi hvilke Tider man og maa befrygte for Forræderi og anden Ulej- lighed“ . Naar Rodemestrene syntes at „ske forkort" af Oldermanden, skulde de henvende sig til den Borgmester, som befalede deres Rodemaal*). Byens „hemmelige Ærender “ var det dem strengelig forbudt at aabenbare for nogen2). 16. Jan. 1632 fik Rodemestrene en rigtig Lavsskraa om deres indbyrdes Forhold3). Efter almindelige Bestemmelser om Stævner og forskellige Ting, der stemmer overens med Haandværkernes Lavsskraaer, hedder det, at de 2 Gange om Aaret ved Mortensdags T i d , naar Skatten var indkrævet og leveret Kæmneren, og ved S. Valborg Dag, naar Folk var flyttede, maatte de efter andre ærlige Samfunds Sædvane holde Adelstævne i det Hus, der laa dem belejligst, og da „udi fastende Sammenkommelse“ (inden man havde nydt noget) oplæse denne Ordning, dernæst forhandle det forløbne halve Aars uafklarede Handel og Urigtighed imellem dem indbyrdes og først da holde sig lystige med de Penge, der var indkomne som Bøder; dog maatte de ingen anden Drik bruge end 01, som de førend Gildet skulde lade indlægge, saa at de aldeles intet skulde lade hente udenfor Huset i Kander „ved Gadeløb“ . Den, der spildte mere 01 end det, der kunde dækkes med en Haand, skulde bøde 4 Sk., men gjorde han det modvillig, 1 Daler. Ellers maatte der intet drikkes ved andre Sammenkomster, og hvis Oldermanden eller nogen af Rodemestrene fandtes saa dristig, at han lod hente 01 eller anden Drik til Oldermandens Hus, skulde han

1) Man maa heraf slutte, atf hver Borgmester i visse Tilfælde havde særligt Tilsyn med sin Del af Staden. 2) K. D. II 536— 41. 3) K. D. III 104—08.