KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Rodemestrene.

314

give Bøde. Ligeledes var det forbundet med Straf, naar Oldermanden med Rodemestrene gik i andre Huse eller paa fremmede Pladser forat drikke, førend de havde forrettet Magistratens Befaling og Ærende paa Kongens Vegne; ej heller skulde Rodemestrene ved deres Optagelse eller Af­ gang „bedrikkes" eller deres 01 proberes, ligesaa lidt som dette skulde ske, naar Oldermanden fratraadte eller ind­ sattes, „fordi Rodemestres Lav synes ligere deraf at være et Drikkeselskab end Rodemestres Forsamling, hvilket og er gemene Borgere til stor Skade og Forsømmelse". Rodemestrene skulde ikke give hverandre Pasbord (Afsked) indbyrdes, men ligesom enhver tilskikkedes ved Magistratens skriftlige Be­ faling, saaledes skulde han af Magistraten have Afsked i Oldermandens og den Rodemesters Nærværelse, der tjente med ham, og den svorne Skriver (Byskriveren) skulde efter gammel Sædvane skrive paa hans Seddel. Rodemestrenes Indsegl eller Signet, der blev givet dem ved Kongens Hyl- ding 1584, skulde ikke mere bruges i saa Maade, men gæmmes i deres Lavs Bøsse, idet det altsaa ikke mere var tilladt Rodemesterlavet selv at give sine Medlemmer Afsked. Det var ikke alene Opkrævning af Skatterne og de der­ med i Forbindellse staaende Mandtalslister over Borgerne, der paahvilede Rodemestrene, men |de var ogsaa en Slags Repræsentanter for Borgerskabet ved forskellige Lejligheder, navnlig i alt, hvad der vedkom Stadens Pengevæsen. Det var saaledes dem, der i Forening med udvalgte Borgere var tilstede ved Aflæggelsen af Stadens Regnskab, og ved Af­ hændelse af Jorder og andre Gruudejendomme maatte de ogsaa give deres Samtykke; idet der var 2 i hvert Kvarter, fremtraadte de saaledes som Stemmer fra Byens forskellige Dele. Det er ovenfor S. 312 omtalt, hvorledes man tog dem i Brug i Politiets Tjeneste, navnlig ved Ildebrand, der­ imod er den Mening urigtig, at de var Befalingsmænd ved Borgervæbningen, hvis Korporaler ogsaa kaldtes Rodemestre, der ikke maa forveksles med disse (se S. 298).