KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Vor Frue Latinskole.

315

Ligesom Kæmnerne kunde Rodemestrene købe sig fri for Bestillingen, men det hedder herom 1 5 8 0 , „at der er ingen Pendinge i saa Maade annammet udi nogle Aar, siden den Ordning er gjort, at ingen skulde være længer Rode­ mester end 1 Aar“ . 1581 blev det dog, som nævnt, bestemt, at man skulde være det i 2 Aar.

IX, Skoler,

Som Arv fra den katholske Tid havde Staden V o r F r u e L a t i n s k o l e , men de Midler, hvorved den var bleven under­ holdt, gik tabt i Omvæltningens Tid, idet den hidtil havde staaet under Domkapitlets Bestyrelse. Yed Universitets- fundatsen 1539 bestemtes det, at Rektoren eller „Skole- mesteren“ tillige skulde være Lektor ved Universitetet i Musik, og han er formodenlig ogsaa straks efter Reforma­ tionen tilligemed en Hører bleven beskikket til at lede Kor­ sangen i Yor Frue Kirke, ligesom 2 Hørere forestod Degne­ tjenesten ved Stadens 2 andre Sognekirker; et Par andre Hørere og nogle af de ældste Disciple var Løbedegne ved de nærmeste Landsbykirker. Herved og ved Indtægterne for Ligbegængelser var der tarvelig sørget for Skolens Underhold. Det er optegnet, at Skolen blev opbygget 1545, men derom findes ingen nærmere Underretning, saa dette betvivles af Skolens nyeste Historieskriver2). Da Børneskolen, den almindelige eller den partikulære Skole, som den kaldtes, var af stor Betydning som Stadens eneste Skole — i alle Fald ’) K. D.I 397. 2) I Dr. H. Rørdams Universitetshistorie 1536— 1621, I—III, behandles udførligt Skolens Historie, hvoraf ovenstaaende i flere Punkter er et Uddrag. Om Skolens Fundationer og Legater findes et lidet paaagtet Skrift i Folio af Borgmester H. C. Hersleb 1775. Resens Haandskrift, Yor Frue Skole, i Raadstuearkivet, er ogsaa en vigtig Kilde, tilligemed de samme­ steds bevarede Regnskaber.