KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Vor Frue Latinskole.

316

har vi ingen Efterretning om nogen anden saa tidlig — blev den ogsaa opfattet som vedkommende hele Kommunen, et Forhold, der ikke fandt Sted ved Landets andre store Latin- skoler, der havde bevaret deres gamle Indtægter og ellers var Kommunerne aldeles uvedkommende som gejstlige Stif­ telser. I Aaret 1548 holdtes et Møde i Borgmester Peder Jensens Stue, hvor det blev vedtaget af Kirkeværgerne ved de 3 Sognekirker med Hensyn til Skolen og den Gaard eller de Huse, hvor Skolemesteren og Hørerne bode, at alle Kirkerne skulde hjælpe til deres Bygning og Vedligeholdelse, Vor Frue Kirke med 41, Helligaands Kirke med 35 og St. Nikolaj Kirke med 24 p. C. Dette Forhold vedblev, uagtet Helligaands Kirkeværger allerede 1569 mente, at deres Kirke var sat for højt, da S. Nikolaj Kirke var rigere paa Ind­ komst, indtil 1665, da Forholdet blev omvendt, idet der blev paalagt Helligaands Kirke 24 og S. Nikolaj Kirke 35 p. C .; 1723 blev der atter gjort Forandring heri, saaledes at Vor Frue Kirke fik 33, S. Nikolaj 27, Helligaands 20 og Trinitatis Kirke 20 p. C .*). I ovennævnte Forhold deltog Kirkerne i Opførelsen af en ny Skole 1599, men Udgifterne oversteg deres Evne, hvor­ for flere Adelsmænd og forskellige andre gav et stort Tilskud paa 2800 Rdl. Denne Bygning opførtes lidt østligere end den gamle, nemlig op til Kirkegaardens Rist imod Skinder­ gade, altsaa den østlige Del af den nuværende Soldins Stif­ telse, paa samme Sted, hvor den skotske Postej bager bode, ved hvis Hus det store Opløb mellem Skotter og Tyskere begyndte 15192). Det var sikkert dette Stenhus paa Kirke­ gaarden, der omtrent 1550 var blevet frataget Steffen Bager og lagt til Skolen3), hvis Plads dog snart igen blev for lille; ti 1589 var første Klasse og de 2 Forberedelsesklasser paa Loftet. Til denne ny Bygning gav Kongen ogsaa 13 Boder

*) Se nævnte Skrift af Hersleb. 2) Anden Del, S. 64. Resens Haandskrift. 3) Rørdam, II, 700.