KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Kvæsthuset.

356

anvendtes til Inventarium, saaledes til 80 opredte Senge, 4 Jærn- Kakkelovne, Vinduer, Døre, Lofter, de Syges bedre Pleje, Brændsel og Bartskærløn. Det var i rette Tid.' at det rummelige Hus var blevet indrettet, ti den paafølgende Sommer begyndte Stadens lang­ varige Belejring. 12. Avgust indkom de første Saarede fra Prammen i Kalveboderne, og Kongen befalede, at de saarede ogsaa herefter skulde føres hertil. Saaret kaldte man den­ gang kvæst og deraf kom det, at Baadsmændenes Sygehus fik Navn af Kvæsthus, et Navn, der har fulgt Stiftelsen under dens hele Bestaaen og har opnævnt forskellige Steder i Kjøbenhavn og Kristianshavn. Forat forøge Indtægterne udvirkede Joakim Gersdorf, at der i alle Byens Kirker blev ombaaren en Tavle til Bedste for de saarede, den saakaldte Kvæsthustavle, der har bestaaet til vore Dage; heri gjordes der dog en Tid Afbrydelse, idet der paa Kristianshavn var blevet oprettet et andet Sygehus for de Soldater, der led af smitsomme Sygdomme, og som fik Tavlepengene af alle Kirker undtagen Holmens. De i Søslaget 26. Nov. 1658 saarede Hollændere kunde vel ikke alle rummes i Kvæst­ huset, men det var dog en Tid istand til at huse 75 Danske og 180 Hollændere. 9. Maj 1659 indgik Vallensbæk med et Forslag til Rigens Hovmester om forskellige Ting, bl. a. om Ansættelse af en Direktion for Kvæsthuset og om de Syges bedre Bespisning, da den salte Føde, de fik fra Proviantgaarden, ikke var tjenlig for saarede, der trængte til fersk Mad. Kongen ned­ satte da en Kommission, der bestod af Oversekretær Erik Krag, den danske Hofprædikant, Kommissæren paa Tøjhuset Jens Lassen, ligesom Krag en Vesterjyde, og Proviantskriver Hans Hansen. Erik Krag førte da en ny Fundats i Pennen, og den blev derpaa sendt Vallensbæk til Prøvelse; denne tog Kopi deraf, hvilket viste sig at være heldigt, ti den blev aldrig stadfæstet og er formodenlig stanset af Rente-