KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Kvæsthuset.

357

mester Peder Reetz, der ikke synes at have været gunstig stemt mod Kvæsthuset. 1. Jan. 1660 indviedes et Kapel paa Kvæsthuset med en Tale af Vallensbæk, der senere udgav den i Trykken under Titel: „Delineata strenæ regiæ Ptochotrophæi Holmensis topographia eller den ny kongelige Nytaarsgaves billige Be­ skrivelse anvendt paa det Holiniske K. M. Syge- og Kvæst­ huses uforbigængelige Brug og belejlige Sted“ . Det er dedi­ ceret til nævnte Erik Krag, hans Frue Vibeke Rosenkrands og deres „yndelige og adelige“ Børn Fredrik, Kristian, Palle og Børge. Vallensbæk minder deri om den store Nyaarsgave Aar 1577, da Fredrik II eftergav Bønderne i Kjøbenhavn, Kronborg og Fredriksborg Len et Aars Landgilde, men da var det gode Tider og fredelig Tilstand. Han giver dernæst en Udsigt over Bygningens Historie: det var Fredrik II, der lagde dens faste Grundvold og grundmurede Vægge og lod opsætte disse faste „fireslingende“ Bjælker; dette Hus var af alle Bygninger paa Bremerholm det ældste, i Alder lige med Kronborg, Andvorskov og den inderste Nørreport1). Det var først indrettet til Kornloft, men Kristian IV for­ andrede de høje, luftige Lofter til et Sejlhus, og de nederste varme og vel forvarede til Drøgstue og Vejerhus for den næst op til liggende Reberbane. Vallensbæk minder derpaa om Kristian IV ’s Bygninger, om Dansborg og Tranquebar i fjerne Verdensdele, om Glyksborg og Fredriksborg, men da man nu ikke kunde komme til disse Stedér, hvor Fjendens Landsknægte betraadte de kongelige Porte, vilde han minde om, hvad denne Konge havde gjort i Kjøbenhavn. „Ville I da gaa ud imod Stranden, da ser i Steden for det flade Vand og den bløde Grund en Stabelstad og Købstad (Kristians- havn), gaar I til Bryggerset, da mærker Bygningens Kunst,

J) Det er sikkert netop denne Bygning, som Hans von Andorf 1579 paatog sig at bygge paa Reberbanen 100 Alen lang, 16 Alen bred og 3 Loft høj. (K. D. II 386—87).