HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

145

Københavnske Fattigskoler i det 18. Aarh.

vilde kunne beklædes og Beklædningen finde Sted hvert 3. Aar. »Hvortil dette overlegne Antal Børn, slet under­ viste, usle klædte, fæisk opdragne?« spørger han, — Forholdene synes ikke at have været særlig hyggelige. De kunde vel næppe heller være det. Lærerne og Lærerinderne var jo ikke første Bangs Kræfter — det forbød den usle Løn. Skolemesterens Gage var saaledes i 1702 fastsat til 50 Sletledaler, Læremoderens til 40 og Hørerens til 20. Deres elendige Kaar forbedredes ganske vist noget i Aarhundredets sidste Halvdel, saa­ ledes at Lønningerne ved Aar 1780 er stegne til hen­ holdsvis 120, 80 og 60 Bdlr., men alligevel var de saa lave, at Skolen maatte holdes lukket to Eftermiddage om Ugen, for at Lærerne kunde have Lejlighed til at skaffe sig nogen Ekstrafortjeneste. Arbejdstiden var i øvrigt lang nok. Om Vinteren læstes der fra 7—11 og 1—5, om Sommeren fra 6 —10 og 1—5. Endvidere skulde Lærerne deltage i Katekisa- tionen i Kirken to Gange ugentlig og Søndag Eftermid­ dag fra 12Vs— 1 3/4 undervise de voksne Tjenestefolk, som frivilligt indfandt sig i Kirken for at blive vejledede i »deris Saligheds Sag«, og denne Undervisning skulde drives »med største Nidkærhed og Føjelighed«. Ogsaa udenfor Skoletiden havde Lærerne adskillige Pligter: De skulde paase, at Skoledrengene ikke kom sammen med Pigebørnene for »at drive Abespil eller andre Usømmeligheder«. De fik henimod Aarhundredets Slutning Ordre til at paase, at Børnene var vaskede og kæmmede, og, hvor dette ikke var Tilfældet, udtage andre Børn til at gøre det Stykke Arbejde. De skulde paase, at Børnenes Tøj var helt, at der ingen Knapper manglede osv., og, naar ikke alt var i Orden, give Forældrene Besked 0111 at lappe det og gøre det i Stand. Ved al denne brødløse Optagethed var det intet