HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

147

Københavnske Fattigskoler i det 18. Aarh.

ellers var Jom fruen bleven vred igen men Herren lade mig leve det skal ej mere ske. Jeg forbliv underdanigste T jenere indtil min Død Hans Hansen København, den 20 Januari A° 1788.« Læremoderen fik en Reprimande derfor og blev kort efter afskediget; men hendes Skæbne synes ikke at have gjort Indtryk paa hendes Efterfølgerske, Mad. Hoffmann. Der foreligger nemlig en længere Klage fra en Malermester Bragenitz, hvori han besværer sig over Læremoderens Opførsel over for hans Børn, til Trods for at han har givet hende 3 Mark »for at søge hendes Venskab«. Denne Klage sendes til Læremoderens Erklæring. Hun indrømmer at have modtaget Pengene, men for­ svarer sig med, at de er hende »tvungen paa uden at jeg har forlangt noget«, og tilbyder at betale dem til­ bage, og hermed synes Magistraten at have ladet sig nøje. — At heller ikke det indbyrdes Forhold mellem Læ­ rerne har været særlig godt, synes mange Bestemmelser i Instrukserne at vidne om: Lærerne opfordres til at enes og føre et gudeligt Liv. Skolemesteren skal »høflig og vel tractere« Høreren, og har denne noget at klage over, maa han gøre det »med Skikkelighed og som en Hypo- didascalus [Underlærer], naar de ere alene og ikke i Børnenes Nærværelse«. De skal »begegne hinanden med al mulig Venskab og Høflighed, saa at ingen Herske Syge eller Parti Aand imellem dem finder Sted, da de begge bør anse hinanden som Venner, der sigte til fælles Maal, som er ved Frelserens Jesu Christi Naade, at danne de unge dem anbetroede til gode og nyttige Mennesker«. Opdager Skolemesteren en eller anden Fejl ved Læremoderens Undervisning, maa han