HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

40

Fattigvæsens-Planen af 1799

forlede dem til Usædelighed —, skulde Fattigvæsnets Di­ rektion sørge for, at der, efterhaanden i stigende Omfang, om Søn- og Helligdage efter Kirketjenesten paa forskel­ lige Steder og Tider, for Mandfolk for sig og Kvindfolk for sig, i Skoler eller andre offentlige Bygninger holdtes Forelæsninger eller anden Slags Undervisning for dem »over Religionens og Moralens, samt de borgerlige Loves Grundregler, ligesom og over andre saadanne Ting, som for menige Mænd, i det daglige og borgerlige Liv, kunde være nyttige og vejledende. . . Alle, som forhen have søgt Fattig- og Friskoler, skulle dertil have fri Adgang, og deres Forældre, Plejeforældre, Mestere, Husfædre og Husmødre tilstedes at være nærværende for at kunne un ­ derrette sig om, at og hvorledes deres Børn, Myndlinger, Læredrenge, Tjenestepiger o. s. v. undervises«. Saaledes staar der i Direktionens Plan. Og det stemmer ganske med et Programpunkt i Reventlows Pro Memoria fra 1790 om »den voksne Ungdom eller de konfirmerede Børns videre Dannelse og vedvarende Undervisning, for ikke straks igen at glemme det lærte eller blive staaende der, hvor de forlod Skolen; eller i det 14de—16de Aar ganske at overlades til sig selv, som om al Dannelse var fuldført i et Øjeblik, hvor deres Tankekraft og Følelse for det gode først begynder at oplives, og de ofte udsættes for mange Farer og Vildfarelser, der i en kort Tid igen kan nedrive det med dem begyndte« *). Her er en Spire til Nutidens Fortsættelsesundervisning. Opfostringshusets Stilling var Genstand for mange Overvejelser i Direktionen. Ifølge den Fundats, det havde faaet af Frederik V 29. Juli 1753, skulde det være et Institut, hvor 200 Drenge, ikke blot fra København, men ogsaa fra andre Steder i Landet, skulde have frit Hus, Klæder, Føde og Undervisning; de maatte ved Optagelsen

Vor Ungdom 1900. Tillæg S. 26.