292647999

E X L I B R I - S

KØB ENHAVN S RAADHUS - B I B L I O T E K

EH

© m Vaccination mod Difteri i København

Fore løbige Resultater og Frem tidsproblemer

Københavns Magistrats 2. Afdeling

Forord Indenfor den forebyggende Sygdomsbekæmpelse, der er foregaaet i de seneste Aar, har Kampen mod Di f t e r i været et Afsnit for sig. Dette lille Skrift, som Københavns Magistrats 2. Afde- ling udsender, fortæller i Korthed om, hvad der paa dette Omraade er foretaget i Københavns Kommune og rede­ gør for de opnaaede lykkelige Resultater. De foretagne Vaccinationer har været af overordentlig stor Betydning saavel for den enkelte som for hele Be­ folkningen. Mange Mennesker er ved Vaccinationen blevet skaanet for alvorligt at blive angrebet af Sygdom­ men, endnu mange flere er blevet uimodtagelige for Difteri, og et stort, omend ukendt, Antal Personer, ikke mindst Born, er undsluppet Døden, som uden dette fore­ byggende Arbejde havde været dem vis. / Men Kampen er ikke endt; tilbage er mange Børn, navnlig i Alderen fra 6 Maaneder til 2— g Aar, der ikke er blevet vaccinerede, og disse smaa er meget modtagelige for Difteri. Straks fra Barnets 6 Maanedersdag bor enhver Mor derfor sørge for sin lille Piges eller Drengs Vaccina

tion. Blandt de voksne findes der ligeledes mange, som i egen Diteresse burde træffe denne lille Sikkerhedsfor­ anstaltning, som> e?i Difterivaccination er. Difteri er nu overvejetide blevet en Sygdom hos voksne, hvor den ikke sjældent har et alvorligt eller endog dødeligt Forlob. Jeg finder Anledning til at takke d’Herrer Dr. med. & fur. Thorvald Madsen, Direktør, Dr. med. J. Ørskov, Stadslæge, Dr. med. Ahrend Larsen, Vicestadslæge, Dr. med. Kaj Roholm og Reservelæge, Dr. med. Niels Kra­ rup, der har deltaget i de Drøftelser, som er resulteret i Udsendelsen af denne Redegørelse.

København i September 1947.

Borgmester.

Indledning Indtil for faa Aar siden foregik Difteribekæmpelsen her i Landet hovedsagelig ved Isolation af Patienterne paa Epidemihospitaler — her i Kobenhavn Blegdamshospi­ talet — og Behandling med Serum. Det er naturligvis en Forudsætning for denne Fremgangsmaades Effektivitet, at i hvert Fald Flertallet af de smittebærende indlægges. Dette er imidlertid ikke Tilfældet. Kun de Patienter, til hvilke Læge tilkaldes, og hos hvilke Diagnosen stilles, bliver indlagt, men talrige Difteritilfælde viser sig som almindelige Anginatilfælde, der ikke kommer under Læge­ behandling. Det er indlysende, at saadanne Patienter kan give Anledning til Spredning af Difterismitten. Hertil kommer, at der i København som i andre Storbyer findes et vist Antal »sunde Bacilbærere«, d. v. s. Personer, der, uden at angribes af Difteri, kan huse Difteribacillerne i Svælget i— 2 Uger eller mere og i den Tid være smitte­ farlige uden selv at have Anelse herom. Disse lette miskendte Difteritilfælde og de sunde Bacil­ bærere er Aarsag til, at Bekæmpelse af Difteri alene ved Isolation af de syge viste sig at være baade lidet effektiv og meget kostbar. Paa Trods af, at Kobenhavns Kom

munes Udgifter ved Behandlingen af Difteripatienter paa Blegdamshospitalet i Aarene 1933— 36 beløb sig til gen­ nemsnitligt næsten 300.000 Kr. aarlig, havde Difterien ingen Steder i Landet større Udbredelse end i Køben­ havn. A f Aarsberetningeme fra Stadslægen i København fremgaar det, at der i 10-Aars Perioden 1926— 35 op- traadte ca. 1800 Tilfælde gennemsnitlig om Aaret — her­ af ca. 50 med dødelig Udgang. De tilsvarende Tal for den øvrige Del af Landet var henholdsvis 2300 og 74. Skønt Københavns Kommunes Befolkning kun udgør ca. 18 pCt. af Landets samlede Befolkning, lokaliseredes saa- ledes i de nævnte Aar op imod Halvdelen af samtlige Difteritilfælde og Difteridødsfald i Hovedstaden, hvoraf ca. 85 pCt. forekom blandt Børn under 15 Aar. Sagen rejses i København Det var paa denne alvorlige Baggrund, at Dr. med. Einhr Sylvest i Borgerrepræsentationen i Efteraaret 1938 rejste Spørgsmaalet om Gennemførelse af en almindelig offentlig Vaccination mod Difteri. Lægevidenskaben var nu i Besiddelse af et Stof, der kunde gøre Mennesker uimodtagelige for Difteri. Allerede i 1923 havde den franske Videnskabsmand Ramon paa l’Institut Pasteur fundet et dertil egnet Middel, det saa- kaldte Difterianatoxin, og dette Stof var — ikke mindst ved dansk Indsats — i de følgende Aar blevet yder­ ligere forbedret. Statens Seruminstitut, der i 1928 havde oprettet en offentlig Difterivaccinationsstation, var saa- ledes nu i Stand til at fremstille et fuldstændig ugiftigt og stabilt Præparat, som ved gentagne Indsprøjtninger under Huden hos de fleste Mennesker fremkalder Immu­ nitet for længere Tid. Dr. Sylvests Forslag om, at Kommunen skulde tage

Initiativet til en almindelig forebyggende Difterivaccina­ tion, foranledigede, at Magistratens 2. Afdeling straks gik i Gang med at forberede Sagen, idet man anmodede Stadslægen om at foretage en nøjere Undersøgelse af, hvorledes Vaccinationerne bedst kunde gennemføres i Praksis. Efter forskellige Drøftelser med Stadslægen og de københavnske Læger fremsatte Magistraten Forslag om Gennemførelse af offentlig, men frivillig, Vaccination mod Difteri for alle Børn under 15 Aar. Forslaget blev .fra alle Sider i Kommunalbestyrelsen modtaget med den største Interesse, og Pengene blev bevilget i cForbindelse med Budgettet for 1941/42. Der var herefter aabnet Ad­ gang til gratis Vaccination af alle Børn i de Aldersklasser, der var særlig truet af Sygdommen. Vaccinationen iværksættes A f forskellige Grunde mente man det mest hensigts­ mæssigt at paabegynde Difterivaccinationerne først paa Efteraaret, og man besluttede derfor at sætte Sa^en i Gang den 1. September 1941. Vaccinationen, der sker paa den Maadc, at der gives tre Indsprøjtninger under Huden øverst paa Ryggen med henholdsvis én Maaneds Mellemrum mellem 1. og 2. Indsprøjtning og ét Aars Mellemrum mellem 1. og 3. Indsprøjtning, foretoges for Børn i de københavnske Skolers iste Klasser af Skole­ lægerne efter forud indhentet Tilladelse fra Forældrene, medens alle andre Børn kunde blive vaccineret veder­ lagsfrit hos deres sædvanlige Læge eller paa Statens Serum­ institut. Det var saavidt vides første Gang, man fra Sund­ hedsmyndighedernes Side forsøgte et direkte Samarbejde med de praktiserende Læger inden for det forebyggende Arbejde. Forsøget lykkedes over al Forventning.

Da Vaccinationen var frivillig, iværksattes straks for at vække Forældrenes Interesse en meget omfattende Oplys­ ningskampagne. Dagspressen og Ugebladene bragte i stort Omfang Artikler om Difterien og Vaccinationens Betyd­ ning, og saavel Radio som Film blev taget i Anvendelse under Kampagnen for at opnaa den størst mulige Tilslut­ ning til Sagen. I Radioen holdtes en Række Foredrag om den store Indsats, der fra Kommunens Side blev gjort for at udrydde Difterien og for at indskærpe Forældrene det Ansvar, de paatog sig ved ikke at lade deres Børn difterivaccinere. I Byens Biografteatre forevistes en til For- maalet optaget Film, i alle Sporvogne og rundt om i Byen blev ophængt en smuk Plakat af Tegneren Sikker Hansen, der viste en Moder bøjet over sit syge Barn, og mindre Udgaver af samme Plakat blev udsendt til samtlige køben­ havnske Læger til Ophængning i deres Venteværelser, samt til Apoteker, Skoler, Politistationer m. m. Endelig uddeltes en lille vejledende Pjece om Difterivaccination til alle Børn i Københavns Kommuneskoler. Propagandaen, der gav særdeles gode Resultater, gen­ toges de følgende Aar i September Maaned for stadig at holde Interessen vedlige. Københavns Befolkning viste Sagen den største Opmærksomhed; Tilslutningen til Vac­ cinationen oversteg allerede i de første 3 Maaneder selv de dristigste Forventninger. I Løbet af Maanedeme Sep­ tember, Oktober og November 1941 fik saaledes mindst 75000 Børn i Alderen 1— 15 Aar, eller ca. 65 pCt. af samt­ lige Bom i de paagældende Aldersklasser, de to første Indsprøjtninger uden alvorlige Ulemper. Mange medvirkede ved Tilrettelæggelsen af Arbejdet for Opnaaelsen af dette glimrende Resultat; alle fortjener den vanneste Tak for deres Indsats. Statens Seruminstitut, der leverede Vaccinen og foretog et stort Antal Vaccina­ tioner, ikke mindst under de første Maaneders stærke Til­ strømning, udførte et fortrinligt Arbejde.

Opgaven fages op andetsteds Efter at Kobenhavn saaledes som Landets forste Kom­ mune havde taget Difterivaccinationssagen op, fulgte de øvrige Hovedstadskommuner og forskellige Omegnskom­ muner snart Kobenhavns Eksempel og aabnede ligeledes Adgang til vederlagsfri Difterivaccination af alle Born under 15 Aar. Da man imidlertid fra Kommunernes Side mente det rimeligt, at Staten deltog i de Udgifter, der var forbundet med Difterivaccinationerne — ikke mindst fordi den forventede Nedgang i Sygdomstilfældene vilde betyde en kraftig Formindskelse af Statens Refusions­ udgifter til Hospitalsbehandling — enedes Københavns og Frederiksberg Kommuner i Juni Maaned 1942 om at rette en Fælleshenvendelse til Indenrigsministeriet om Statsrefusion. Denne Henvendelse maa i Forbindelse med den alvor­ lige Karakter, Difterien antog i Besættelsestiden, anses for at være den direkte Anledning til, at Ministeriet i 1943 fremsatte Forslag over for Rigsdagen til en Lov om Stats­ tilskud til Vaccination mod Difteri. Loven, der blev ved- . . / taget som Lov Nr. 208 af ig. April 1943 om Tillæg til Lov Nr. 138 af 10. Maj 1915 om Foranstaltninger mod smitsomme Sygdommes Udbredelse (Vaccination mod Difteri), paalagde Kommunerne at drage Omsorg for, at alle Born og unge under 18 Aar vederlagsfrit kunde blive vaccineret mod Difteri, idet det samtidig fastsattes, at der af Statskassen vilde blive ydet Refusion af Halvdelen af Kommunernes Udgifter til Lægehonorarerne. Loven inde­ holdt endvidere Hjemmel til Ydelse af Statsrefusion for Vaccinationer udfort før Lovens Ikrafttræden, men efter 1. April 1942. Denne sidste Bestemmelse var ifølge Be­ mærkningerne til Lovforslaget motiveret i det Forhold, at en Del Kommuner allerede paa Tidspunktet for Lovens Vedtagelse havde afholdt betydelige Udgifter til Difteri

vaccination, og at det maatte forekomme mindre rimeligt, at disse Kommuner, der havde udvist et særligt Initiativ, skulde stilles ringere end andre Kommuner. Ikke desto mindre maatte Statsrefusionens Begrænsning til Vaccina­ tioner foretaget efter i. April 1942 medføre, at Køben­ havns Kommune — der var Foregangskommunen paa det omhandlede Omraade — ikke fik Dækning for Udgif­ terne til det store Antal Vaccinationer, der var udført i Tiden mellem 1. September 1941 og 31. Marts 1942. Resultater indtil nu Som nævnt opnaaede Difterivaccinationssagen allerede fra Begyndelsen en meget stor Tilslutning fra Befolknin­ gen. Ved Vaccinationskampagnens Indledning i Septem­ ber Maaned '1941 regnede man med, at det endelige Maal — fuldstændig Gennemvaccination af alle Børn under 15 Aar — vilde kunne naas i Løbet af 8— 10 Aar; men dette Maal er praktisk talt naaet allerede nu. Et Udtryk herfor finder man maaske bedst i Skoleoverlægens Stati­ stik for 1945/46, hvorefter 97,1 pCt. af samtlige Drenge og 97,3 pCt. af samtlige Piger i Kommuneskolernes Før­ steklasser var vaccineret forinden Skolegangens Begyndelse. A f Skolelægerne vaccineredes derefter yderligere en Del Børn, saaledes at der nu kun resterer 0,4 pCt. Drenge og 0,5 pCt. Piger i den paagældende Aldersklasse, som paa Grund af Forældrenes Modstand ikke er vaccinerede. Det er en straalende Sejr for Frivillighedens Princip og for den sunde Fornuft. Vaccinationerne er altsaa nu gennemført i et saadant Omfang, at det Tidspunkt er indtraadt, hvor Antallet af Vaccinationer paa det offentliges Regning falder stærkt, fordi der kun er Tale om Vaccination af den aarlige Børnetilvækst. Medens 75.000 Børn som nævnt fik 1. og

2. Indsprøjtning i Løbet af Efteraaret 1941, saaledes at det samlede Antal Injektioner var 150.000, er der i de sidste 3 Aar foretaget følgende Antal Injektioner af de praktiserende Læger i København:

1944

1945

1946

Januar K varfal ..................................... 28820

17113 10827

8915 6323 4130 9234

„ „ „

11285

April

4694 8966

5538 7376

Juli

Oktober

At Vaccinationen er et effektivt Middel til Bekæmpelse af Difterien, har vist sig særdeles tydeligt i de siden Vacci­ nationernes Paabegyndelse forløbne Aar. Følgende Over­ sigt fra Stadslægens Aarsberetning viser det samlede Antal anmeldte Difteritilfælde i hvert af Aarene 1937— 46 samt Sygdommens Forekomst hos Børn og Voksne.

Hyppigheden af Difteri i København 1937-46

Personer over 15 Aar Tilf. Dødsf.

Antal angrebne Per­ soner under 15 Aar udtrykt i p a f samtlige angrebne

Alle Aldersklasser Tilf. Dødsf.

Personer under 15 Aar Tilf. Dødsf.

Aar

1937 367 18 289 16 78 2 1938 300 30 240 27 60 3 1939 383 14 316 13 67 1 1940 234 5 180 4 54 1 1941 130 4 94 3 36 1 1942 46 1 26 1 20 0 1943 217 18 91 13 126 5 1944 877 76 271 31 606 45 1945 882 77 233 34 649 43 1946 251 19 85 12 166 7

79 80 83 77 72 57 42 31 26 34

Antallet af Difteritilfælde ialdt, som det fremgaar af Oversigten, meget betydeligt i Periodens første Del indtil 1942, hvor man naaede helt ned paa 46 Tilfælde. Efter

1942 indtraf paany en alvorlig Stigning i Difteritilfæl- denes Antal, hvilket overvejende skyldes en Epidemi med ret mange Dødsfald fremkaldt af særlig ondartede Difteri­ baciller af Gravis-Typen, som ikke tidligere var almindelig her i Landet. Der er imidlertid næppe Tvivl om, bl. a. naar man sammenligner med Forholdene i Holland og Norge, at Epidemien vilde være blevet endnu langt alvorligere, saa- fremt ikke store Befolkningsgrupper — navnlig Børnene — havde været vaccineret mod Sygdommen. Det bemær­ kes, at Antallet af Tilfælde ikke paa noget Tidspunkt naaede saa højt op som i Tiaaret 1926/35, hvor Tallet gennemsnitlig pr. Aar laa paa ca. 1800. Helt effektiv kan Beskyttelsen aldrig blive, men det var alligevel kun en ganske forsvindende Del af de angrebne, der var vaccine­ rede med 3 Indsprøjtninger, og hvad der er vigtigere: Ingen af de vaccinerede var særlig alvorligt syge, og ingen Dødsfald indtraf blandt disse. Fremtidsproblemer Som et Bevis for Tilslutningen til Vaccinationen er allerede nævnt, at praktisk talt alle Born i Kommune­ skolernes Førsteklasser møder vaccinerede eller hurtigt bliver det af Skolelægen. Er dette Resultat tilfredsstillende, og kan man slaa sig til Taals med, at Byens Befolkning, saafremt denne Tilslutning vedvarer, saa at sige automa­ tisk vil blive gennemvaccineret i Løbet af en lang Aar- række ? Et Blik paa den ovenanførte Tabel viser klart, at selv om vor By allerede er naaet langt i denne Sag, saa staar der meget tilbage at opnaa endnu. Vi ved i Dag, at en fuldstændig gennemført Vaccination yder en meget høj Grad af Beskyttelse mod Difteri og mildner Sygdommens

Forløb hos de faa, der trods Vaccination angribes, saa- ledes at Dødsfald blandt vaccinerede Personer ikke ken­ des. Ingen behøver at dø af denne Sygdom i Dag. Men i Aarene 1944 — 46 døde i København ikke mindre end 1J2 Personer af Difteri, 77 Børn og 95 Personer over 15 Aar, tilhørende alle Aldersklasser, selv de højeste. Dette be­ tyder, dels at Vaccinationen endnu er utilstrækkelig blandt Byens Børn, dels at de voksne i betydelig Grad er udsat for Sygdommen og ikke beskyttet i fornødent Omfang af de allerede foretagne Vaccinationer. Tabellen viser, at de af Difteri angrebne Personers Aldersfordeling gennem de sidste Aar har vist en meget paafaldende Forskydning, som antagelig maa tilskrives, at det navnlig er Børnene, som er blevet vaccineret. I Aarene 1937— 40 var ca. 80 pCt. af de angrebne under 15 Aar, men derefter er denne Aldersklasses Andel stadig dalet, saaledes at Børnenes Part i Antallet af Sygdomstilfælde i 1944— 46 kun er ca. 30 pCt. Fra fortrinsvis at være en Børnesygdom er Difteri nu overvejende blevet en Sygdom hos voksne. Denne Forskydning viser os, at Bekæmpelsen af Difteri maa udbygges saaledes, at ogsaa de voksne vaccineres, bedst ved at søge gennemført en offentlig og vederlagsfri Vaccination ogsaa for Personer over 18 Aar. Man kan i denne Forbindelse pege paa, at Københavns Magistrat i 1945— 4 ^ har draget Omsorg for, at der blev aabnet Kommunens Personale Adgang til gratis Vaccination i Arbejdstiden, og det er Magistraten bekendt, at et betyde­ ligt Antal private Virksomheder paa tilsvarende Maade har foranstaltet Vaccination for deres Personale. Ogsaa paa dette Sted maa Statens Seruniinstitut’s Indsats frem­ hæves, idet et meget stort Antal Personer, baade Børn og voksne, er vaccineret vederlagsfrit paa Institutets offent­ lige Vaccinationsstation. Takket være en Gallup-Undersøgelse, der fornylig er

foretaget paa Initiativ af Reservelæge ved Blegdamshospi­ talet Torben Jersild, har vi et Fingerpeg om, hvorledes de uvaccinerede fordeler sig i de forskellige Aldersklasser i København.

95 pCh uvacc srede

7 .— 1 Aar

1 — 2*/j „ .................................. 52 , 2*/a — 5 „ 5 , 5 - 1 4 „ 2 , 15 — 29 „ 23 , . 30 — 49 „ 55 , over 50 Aar .................................. 90

Undersøgelsen giver Grund til at antage, at langt den største Del af samtlige voksne i København er uvaccine­ rede. Dette gælder f. Eks. mere end Halvdelen af Per­ soner mellem 30 og 49 A a r ; af de 50-aarige og ældre er kun en Tiendedel vaccineret. Disse uvaccinerede voksne vil i Tilfælde af en pludselig opstaaet Difteriepidemi — og ingen kan sige om eller hvornaar en saadan vil komme — løbe en stor og urimelig Risiko for at faa Sygdommen, bl. a. fordi ot stort Antal vaccinerede Børn under en Epidémi vil optræde som sunde Smittebærere. Dr. Jersild’s Tal viser ogsaa, at det varer for længe efter Fødslen, før Børnene bringes til Vaccination. Der er meget at vinde ved at sætte ind paa dette Punkt. Erfa­ ringen har yderligere vist, at Børn bør vaccineres allerede, naar de er /2 Aar gamle og ikke som hidtil tilraadet ved i-Aars Alderen. Der er forekommet adskillige alvorlige Tilfælde af Difteri hos Børn i Alderen l/2— 1 Aar, og det er lykkeligvis saaledes, at Børn udmærket taaler Vac­ cinationen, naar de er fyldt l/2 Aar. I de første 6 Leve- maaneder er Difterien sjælden; Barnet beskyttes af Mod­ stoffer overført fra Moderen, og dette finder især Sted, hvis Moderen er vaccineret. Allerede dette Forhold taler- stærkt for, at enhver ung Kvinde bør sørge for at blive vaccineret mod Difteri. v

Afsluttende Bemærkninger Den offentlige, vederlagsfri og frivillige Vaccination mod Difteri, som Kobenhavns Kommune tog Initiativet til i 1941, er blevet en Succes. Langt den største Del af Byens Børn har gennemgaaet Vaccinationen, som bidrog væsentligt til, at en truende Epidemi af alvorlig Difteri i 1944— 45 kun fik et begrænset Omfang. Fra fortrinsvis at være en Børnesygdom er Difteri nu overvejende blevet en Sygdom hos voksne, hvor den ikke sjældent forløber dødeligt. Ingen behover at dø af Difteri i Dag. Det maa ind­ trængende henstilles, at alle, ældre som unge, der endnu ikke er vaccineret, faar foretaget den vel for nogle lidt generende, men ufarlige Vaccination snarest muligt. Børn bør vaccineres allerede, naar de er J/2 Aar gamle; de taaler Vaccinationen udmærket. Hos en Del voksne fremkalder Vaccinationen med de i Dag anvendte forholdsvis smaa Doser en vel stærk Reak­ tion. Ved et Forsøg med 3— 400 Personer, som Statens Seruminstitut agter at foretage i nær Fremtid, vil man imidlertid nu undersøge Mulighederne for at anvende endnu mindre Doser, hvorved Risikoen for ubehageiige Reaktioner i Forbindelse med Vaccinationen skulde kunne formindskes væsentligt. En offentlig og vederlagsfri Vaccination ogsaa for Per­ soner over 18 Aar vil imidlertid være den største Hjælp paa Vejen mod et opnaaeligt Maal: den fuldstændige Udryddelse af Difterien i København. Dette Spørgsmaal er iøvrigt taget op til Overvejelse i Magistratens 2. A f­ deling som et Led i det sygdomsforebyggende Arbejde, der fra Kommunens Side foretages i den enkelte Borgers og i hele vort Bysamfunds Interesse.

Made with FlippingBook HTML5