292647999

munes Udgifter ved Behandlingen af Difteripatienter paa Blegdamshospitalet i Aarene 1933— 36 beløb sig til gen­ nemsnitligt næsten 300.000 Kr. aarlig, havde Difterien ingen Steder i Landet større Udbredelse end i Køben­ havn. A f Aarsberetningeme fra Stadslægen i København fremgaar det, at der i 10-Aars Perioden 1926— 35 op- traadte ca. 1800 Tilfælde gennemsnitlig om Aaret — her­ af ca. 50 med dødelig Udgang. De tilsvarende Tal for den øvrige Del af Landet var henholdsvis 2300 og 74. Skønt Københavns Kommunes Befolkning kun udgør ca. 18 pCt. af Landets samlede Befolkning, lokaliseredes saa- ledes i de nævnte Aar op imod Halvdelen af samtlige Difteritilfælde og Difteridødsfald i Hovedstaden, hvoraf ca. 85 pCt. forekom blandt Børn under 15 Aar. Sagen rejses i København Det var paa denne alvorlige Baggrund, at Dr. med. Einhr Sylvest i Borgerrepræsentationen i Efteraaret 1938 rejste Spørgsmaalet om Gennemførelse af en almindelig offentlig Vaccination mod Difteri. Lægevidenskaben var nu i Besiddelse af et Stof, der kunde gøre Mennesker uimodtagelige for Difteri. Allerede i 1923 havde den franske Videnskabsmand Ramon paa l’Institut Pasteur fundet et dertil egnet Middel, det saa- kaldte Difterianatoxin, og dette Stof var — ikke mindst ved dansk Indsats — i de følgende Aar blevet yder­ ligere forbedret. Statens Seruminstitut, der i 1928 havde oprettet en offentlig Difterivaccinationsstation, var saa- ledes nu i Stand til at fremstille et fuldstændig ugiftigt og stabilt Præparat, som ved gentagne Indsprøjtninger under Huden hos de fleste Mennesker fremkalder Immu­ nitet for længere Tid. Dr. Sylvests Forslag om, at Kommunen skulde tage