KøbenhavnsBeskrivelse_2

92

Første Bog. O ttende Kapitel.

o g S t a a t s - R æ t t e n s G a a r d N o . 35, hvorom forekommer fuldstæn­ digere Efterretning ved §. 1, dernæst to Apo thequere , a f hvilke det ene kaldes Kong Salomons Apo theque, No. 32 ; men de t andet kaldes S v a n e - A p o t h e q v e t , and lag t he r A a r 1782, efterat samme var for­ flyttet herhiid fra Høybroestræde, hvor de t forhen havde været. (See den første Deel, V I K ap . §. 3, pag. 406) saa og den Pullichiske Baand- Fabrique-G aard No. 42, hvor den første St. N icolai K irke og Kapeil har staaet bygt i 231 Aar. (See videre herom i de tte Kapitels §. 4.). D. P il e s t r æ d e er for 350 A a r siden kaldet P il e g a a r d i Docu­ menter a f Aar 1419 og 1432, derefter finder m an , a t den i nogle Documenter a f Aar 1446 er kaldet P il e s t r æ d e , og A a r 1490 er den kalden P il e g a a r d s t r æ d e . G aden h a r fra fordum T id faaet dette Navn a f den store Mængde a f Pile-Træer, som da h a r staaet paa eet Stæd ved Enden a f den gam le St. N icolai K irkegaa rd saa nær ved Søekanten. A f hvilke Pile-Træer de T iders Indv aan e re i Staden betiente sig p aa Landsbyeviis til S tau re og Giærdsel a t indelukke deres K aalgaarde med, hvorom de ældgamle Huusskiøder og Jord- skylds-Breve tydeligen vidne. D a endogsaa til K ong H an s ’s Regiæ- rings-Tiia var endnu ey overalt i K iøbenhavn a t see Kiøbstæd-Byg- ning, men kun leerklinede Vægge og S traa -T ag . (See E. P on to ppid . Orig. Hafn. pag. 42.). E 1. S il k e g a d e n (hvis ene Ende løber ud til Pilestræde og den anden Ende løber ud til Store K iøbmagergade) h a r sit Navn af en Silke-Fabriqve, som Kong Christian den F ierde med stor Bekostning lod bygge p aa H iørnet a f denne Gade og Pilestræde, bestaaende af to g rundmurede Huse, hvori Kongen søgte a t etab lere Silkevævere. Men da samme Andlæg ikke fik den a f Kongen forønskte Fremgang, saa skiænkede Kong Christian IV disse Huuse til Stadens Fattige og gav sit Skiøde a f 29. M arty Aar 1630, a t disse to Huse skulle være et D omus M is e r ic o r d iæ , hvilket sees a f den Inscrip tion , som staaer med forgyldte Bogstaver indhuggen i Steen over Døren p aa Hiørne-