KøbenhavnsBeskrivelse_2

Indledning.

ser a f Epitafier og Indskrifter. De betragtedes i ældre T id som et vigtigere biografisk Materiale og a f større Betydning end vi, med vore Dages velordnede Arkiver, er tilbøjelige til a t tillægge dem. Forfatte­ ren ha r anset det for sin Pligt a t med tage disse Indskrifter i størst muligt Omfang, skønt mange a f dem allerede va r trykt i Resens In- scriptiones Hafnienses og Pon topp idans M a rmo ra Danica. Dog finder man ogsaa nu og da Indskrifter hos J onge som ma n forgæves søger ande t Steds. A f mindst Betydning er hans Præstelister, hvis D a ta for langt den største Del er kend t i Forvejen. Jonge arbejdede p a a anden Tome til kort før sin Død. Vi ved, a t han endnu i 1786 brevvekslede med Wiedewelt om Afsnittet angaa- ende Kunstakademiet og sendte h am Manuskrip tet til Gennemsyn, og vi kan konstatere, a t Teksten p aa sine Steder er ført å jo u r helt op til Begyndelsen a f 1789 . H a n h a r stadig syslet med dette M a n u ­ skript og indsat talrige Tilføjelser i den oprindelige Tekst, men Slut­ ningen om Forstæderne ser stadig noget fragmentarisk ud. Da der ikke forelaa nogen Mulighed for a t faa Manuskrip tet udgivet, ha r det øjensynlig heller ikke faaet den sidste Afpudsning - en Del ufuld­ komne eller forkrøblede Tekststeder synes a t vise det. Skrivefejl er der heller ikke saa faa af, og det er i det hele mærket a f Forfatterens ovenfor skildrede Fortrin og Mangler. De t er derfor klart, at man ved Udgivelsen h a r ma a tte t lempe p aa Teksten hist og her, men der er overalt gaaet frem med Omsigt og Varsomhed . Der er rettet paa Steder hvor der utvivlsomt foreligger Skrive- eller Hastværksfejl, som Forfatteren rimeligvis selv havde faaet Øje p a a om h an havde u n ­ derkastet Manuskriptet et sidste omhyggeligt Gennemsyn, og hvor han hist og her ha r ladet Plads staa aaben til senere Udfyldning eller hvor Teksten er fordærvet, er den lempelig forsøgt redde t ved Tilføjelser i skarp Parentes. Derimod h a r det ikke været Opgaven at rette p a a Steder, hvor vi ved bedre Besked, medens Datidens K u n d ­ skab ikke var naae t saa vidt, hvilket gælder baade Kronologi og fak