KøbenhavnsBeskrivelse_2

§. i. Om St. Nicolai Kirke.

*59

Gade. Klokkerens Bolig No. 183, Organistens Huus No. 184, den nederste Kapellans H uus No. 185, alle disse 4 ligge jævnsides ved hinanden i V iingaardstræde lige over for K irken eller ved den søndre Side a f Kirken. M en den øverste Capellans Huus No. 30 ligger ved Kirkens nordre Side i Store Kirkestræde og h a r Værelser ud til Østergade. Denne Præstebolig er i de katholske T ider Aar 1511 given til S. Mauritii A lter i S. N icolai K irke a t være en frie Residentia, som Præsten skal iboe, p a a S. Nicolai K irkegaard . I fordum T id laae Kirkegaarden aaben p a a alle Sider og gik lige til Huusene, men strax efter Pestens T id blev K irkegaa rden med Stakkitværk indhegnet og afdeelt i K irkegaard og U rtegaa rd , sam t ziret med K irke-Porter for Liigs Indbærelse. Dersom denne K irke va r ziret med en B rand-Muur omkring K irkegaarden , da ville vist slig Prydelse give denne Kirke en skiøn Anseelse. Aar 1741 fik St. Nicolai K irke, som da var brøstfældig, en stor Hoved-Reparation ind- og udvendig, som kostede tyve Tusinde Rdr., ved hvilken Ledighed A ltaret, Prædikkestolen, Orgelværket og Chorets høye Tralvæ rk p a a Billedhuggerværket blev med riig For­ gyldning og smuk M aling ziret og udstafferet. T il K irken hører Jordskyld a f 64 H uusg runde , hvilke Penge betales a f Huus-Ejerne i to Terminer, nemlig Halvdelen d e ra f hver Paaske og hver Mikkels til Kirkeværgeren. Oprindelsen til saadan Jordskyld, som stedse hæfter paa visse H uusgrunde i K iøbenhavn og ikke kand forgaae, hidrører sig fra ældgamle T ide r, nem lig fra Kong Friderik den Førstes Regiæ- rings-Tid i A aret 1524, da høybemælte Konge tilligemed R aade t efter den katholske Biskop L a u g e U r n e s Begiæring confirmerede en For­ handling imellem C ap itu le t i K iøbenhavn og samme Stads Magistrat, som bestod deri, a t M ag. K n u d W a l c h e n d o r p , Diaconus udi Kiøbenhavn og V o r F rue Kirke-Værger, havde tilforn hand let med Kiøbenhavns Borgere, a t alle de, som havde nogle Capituls-Grunde, skulle dem herefter beholde Arving efter Arving, paa det at de skulle