KøbenhavnsBeskrivelse_2

Første Bog. Syvende Kap. Om Rosenborg-Qvarteer.

42

vissere end de Ind re tn inge r, som sædvanligen findes ved de Engelske Q vad ran te r. Denne M u ra l-Q v ad ran t h a r en Fordeel, som ikke findes ved nogen anden Q v ad ran t p a a noget and e t O bservatorium , nemlig a t den er deelt p aa Observatorium selv og liige fra Deelings-Bordet ophængt p aa sit Stæd. Det kand ikke nægtes, a t jo saa svære og sam­ mensatte Instrum en te r m aa lide noget ved lange T ranspo rte r. I denne Sahl findes en S e c t o r a f tolv Danske Fods Rad ius. Med denne kand m an tage syv G rad e r p a a hver Side a f Z en ith til en Vis­ hed a f to Sekunder. Buen selv sidder fast p a a en Axel a f Mahoni- Træe, hvilken er bevægelig om tvende T app e r, een oven til og een neden til. Axelen kand injusteres til a t blive vertical ved anbragte Skruer. Kikkertens O b j e c t i v - G l a s sidder oppe ved Cen trum , og O k u ­ l a r e t følger Buen. For a t spare sig den besværlige Stilling ved a t see op til Zen ith medtages Billedet i K ikkerten a f et P lan-Speil a f slebet Staal, og m an observerer ved a t see ind fra Siden. I denne Sahl er opstillet et fortræffeligt E n g e l s k a s t r o n o m i s k U h r a f Mudge og D u t­ tor, hvilket i flere A ar h a r meget nøje fulgt S tierne-T iden . I den østre fiirkantede U dbygn ing findes et Fransk U h r, forfær- diget a f le Pau te i Paris, hvilket, u ag te t de t h a r været temmeligt dyrt, dog ikke kand naae det Engelske eller Danske U h r, ved en nøyagtig og stadig Gang. Sammestæds er ogsaa opstillet en nye tre Fods Qva- d ran t, som er saaledes inddeelt i 90 ° og 96 °, a t m an med den kand tage Høyder til en Vished a f 10 Sekunder. I Stæden for de t sædvan­ lige Lod er anb rag t et meget levende V aterpas med Luft-Blære, hvil­ ket ved Qvad ran tens Omvending med Vished og Læ thed kand in­ justeres. Alle ovenmældte nye astronomiske In strum en te r ere forfærdigede i K iøbenhavn a f den Danske Instrum en t-M ager H r. Joh ann es Ahl, som vist overgaaer alle de Tydske og Franske In strum en term agere og neppe viiger for nogen a f de Engelske (Ram sden maaskee undtagen) ved sin Fiinhed i a t deele, hvilket er Hoved-Sagen i de astronomiske