292665687

t-fterat den ved Loven af iste April 1887 paabudne Konkurrence om Tilveje­ bringelsen af Tegninger og Overslag til Gjenopførelsen af Christiansborg Slot har fundet Sted, har Bedømmelseskomiteen troet at burde afgive en Beretning om de ved Konkurrencen vundne Resultater, samtidig med at alle de til den endelige Konkur­ rence og en Del af de til Skitsekonkurrencen indleverede Tegninger udstilles offentlig. Loven forudsætter, at der med Benyttelse af det afbrændte Slots Hoved­ bygnings Ruiner og paa dennes Grund kan skaffes Lokaler til Bolig og Repræsentation for Kongen, for Højesteret og for Rigsdagen. Disse Fordringer have vi ment i Pro­ grammet at maatte formulere saaledes, at der optoges: 1) en Fortegnelse over de for Hans Majestæt Kongen bestemte Lokaler, hvad Antal og Størrelse angaar hoved­ sagelig baseret paa, hvad der til samme Brug fandtes i det afbrændte Slot, 2) en Fortegnelse over de for Højesteret bestemte Lokaler, tilvejebragt paa samme Maade, og 3) en Fortegnelse over Rigsdagens Lokaler, sluttende sig nær til det i Aaret 1883 afgivne Kommissionsforslag. Skjøndt der vel i Komitéen var nogen Meningsforskjel om Nødvendigheden af adskillige af de navnlig under 1. faldende Lokaler, vedtoges det dog at formulere Programmet som anført, dels fordi man paa dette Tidspunkt ikke saa sig i Stand til nøjagtig at angive, hvad der kunde skaffes tilveje indenfor de givne stedlige og økonomiske Grændser, dels fordi man antog, at underordnede og mindre nødvendige Lokaler altid vilde lade sig udskille selv af det færdige Projekt, saafremt æsthetiske eller økonomiske Hensyn skulde gjøre det ønskeligt. Man har heller ikke, efterat de indsendte Skitser til en vis Grad muliggjorde et Skjøn herover, fundet sig foranlediget til i saa Henseende at ændre Programmet, da man baade frygtede for at komme udenfor den ved Loven givne Ramme og ikke ved at slaa af paa Fordringerne vilde udsætte Konkurrenterne for større Vilkaarlighed i Bedømmelsen end uundgaaeligt. De Friheder, som en Konkurrent ansaa for for­ svarlige, maatte han tage paa egen Haand. . Om Lokalernes Fordeling og Anbringelse indeholder Loven jo den Bestem­ melse, vat den mod S l o t s p l a d s e n v e nd e n d e F l ø j med de f o r nø dn e De l e a f de 2 S i d e f l ø j e b l i v e r at a nv end e til L o k a l e r for Ri g sdagen« . Der viste sig her snart en Uoverensstemmelse i Anskuelser hos Komitéens Medlemmer. Medens nemlig de Ønsker, som allerede vare komne til Orde under Folkethingets Be­ handling af Loven, om, at Rigsdagen skulde have sin egen Bygning, tydelig skilt fra den for Kongen og Højesteret bestemte Del af Slottet, atter gjorde sig gjældende saa vel ved Programmets Affattelse som ved dets Revision, efterat Skitserne vare indkomne, hævdedes det fra anden Side, at en saadan Adskillelse var uforenelig med en tilfreds­ stillende kunstnerisk Løsning af Opgaven, fordi 2 selvstændige, isolerede Bygninger ikke kunde placeres paa et saa indskrænket Terrain som det givne, uden at de gjen- sidig kom til at trykke hinanden.

Made with FlippingBook flipbook maker