292665687

4 Under disse Omstændigheder maatte Komitéen som Helhed anse det for rigtigt ikke at binde Konkurrenterne stærkere i saa Henseende, end sket er i Loven. Denne kræver ikke Opførelsen af et Slot og en Rigsdagsbygning paa det gamle Christians­ borg Slots Plads, men den forhindrer heller ikke, at de Fløje, som vende mod Ride­ banen og Slotspladsen, markeres hver især efter deres Bestemmelse. Det stod Komi­ téen klart, at medens Lovens Ord allerede stillede Konkurrenterne en vanskelig Opgave, blev denne uløseligere i samme Forhold, som man fra den ene Side vilde forlange alle de Krav, der kunde stilles til et isoleret Residensslot, fuldt ud fyldestgjorte, fra den anden Side alle en moderne Rigsdagsbygnings Bekvemmeligheder tilvejebragte under en ejendommelig ydre Form i det samme Komplex. Den konkrete Løsning maatte det blive ikke Komitéens, men den heldige Konkurrents Sag at angive. Komitéen maatte ved Bedømmelsen moderere alle i den ene eller den anden Retning for vidt gaaende Fordringer, men havde paa den anden Side den uafviselige Pligt ikke at tilstaa noget Projekt første Præmie, som det ikke maatte anse for værdigt til at benyttes som Grundlag for videre Udarbejdelse. Ledet af disse Betragtninger have vi under 13de Maj 1887 udstedt den som Bilag I. optagne Indbydelse til Konkurrencen, og efter Udløbet af den fastsatte Frist den 15de September s. A. modtaget 32 Projekter til Bedømmelse. A f disse have vi udvalgt det ved Loven tilladte største Antal, 7, til Belønning. A f de Udelukkede havde kun det under Mærket »Senatus populusqve Daniæ» indsendte en større Minoritet for sig. Projektet mærket »Mine Fædres Land« ansaas af hele Udvalget for ugjennem- førligt indenfor den givne økonomiske Begrændsning. Forfatterne til de belønnede Projekter erholdt samtidig med, at de bleve ind­ budte til den endelige Konkurrence, en Meddelelse om de væsentligste Anker, som i Komitéen vare fremkomne mod de respektive Projekter, Fordringerne til Tegninger og Overslag formuleredes, som den under Bilag II. optagne Indbydelse viser. Til den endelige Konkurrence indkom ikke 7, men kun 5 Projekter. Da Loven tillader at be­ lønne 3 af disse, og vi i Betragtning af det store i alle Projekter nedlagte Arbejde maatte anse det for rigtigt at tilstaa det størst mulige Antal Præmier, have vi atter af de 5 udtaget 3 som mest værdige til Belønning og gjennem et Underudvalg, be- staaende af de tilkaldte Kunstnere og Teknikere, ladet de mod de forskjellige Projekter rejste Anker nærmere prøve. En af disse Anker rammer 2 Konkurrenter, der begge have draget det til den egentlige kunstneriske Udsmykning af de til Brug for Kongen bestemte Lokaler paa­ regnede Beløb paa c. 1,000,000 Kr. ind under den til Slottets Opførelse fastsatte Sum, som herved forhøjes til 7,000,000Kr. Dette er ikke korrekt. Vel kan man ikke nægte, at en væsentlig arkitektonisk Dekoration ogsaa kan være kunstnerisk; Grændsen mellem Kunsten og Haandværket bliver vanskelig at drage, hvor dette sidste staar under en kunstnerisk Ledelse; ikke heller ligger den Mulighed fjern, at nogle af de til den kunstneriske Udsmykning bestemte Midler kunne komme til Anvendelse for at faa arkitektoniske Former gjennemførte i ædlere Stoffer eller paa en mere kunstfærdig Maade end strængt nødvendigt for Brugen. Dog maa ved don kunstneriske eller den egentlig kunstneriske Udsmykning efter hele Sagens Sammenhæng nærmest for­ staas Skulptur’ og Maleri enten i Form af selvstændige Kunstværker eller i Form af figurlig Dekoration. Den til den kunstneriske Udsmykning af Kongens Lokaler be­ stemte Million burde derfor enten aldeles ikke have været optaget i Overslaget eller have været opført for sig, f. Ex. under Post T., som en Sum, over hvilken der ikke

Made with FlippingBook flipbook maker