TroelsLundHistoriskeSkitser

235

og Vest, ærbødigt maatte hvert Skib stryge Seil for Fæstningen og erlægge sin Gave for frit at passere; disse Mure, som roligt skuede ud over Søen, havde end ikke kostet Landets Børn en Skilling at opføre, de Fremmede, mod hvemde vare rettede, havde selv maattet betale dem. Den dristige Tanke, at Havet fra det hvideHav til den finske Bugt tilhørte Danmark, tidligere uhørt som Drøm, nu en simpel Virkelighed, fandt her sit haandgribelige Bevis. Kronborg var det faste Jernbaand, der holdt den store Bue sammen, -Øresundstolden var Herredømmets gyldne Frugt. Og Frederik den Anden forstod at nyde den. Paalæg paa Paalæg havde de Forbiseilende maattet finde sig i under hans Kegjering, Ingen turde sætte haardt mod haardt. Udbyttet var Kongens egen Indtægt; medens han overalt i Landet følte sig forpligtet til Regnskab, var han her alene paa egen Grund, Kronborg var hans eget private Værk, det var Kongens Gavetil Landet. Disse og lignende Tanker foresvævede uvil- kaarligt Enhver, der besøgte Stedet, derfor var Kongen utrættelig i at vise sineGjæster omkring, og ubevidst fornam disse den Afstand mellem ham og dem v'oxe paany, som Drikkelagene havde