TroelsLundHistoriskeSkitser

236 hævet. Seet, i disse Omgivelser var han mere end den fornøielige, belevne Vært. Thi hvad man her saa og følte, var ikke blot tilfældigt skeet under hans Regjering, men det var hans egen virkelig- gjorte Tanke. Med Foie havde han sidste Vinter omdøbt Borgen og befalet, at den ikke mere maatte kaldes Krogen men Kronborg,1) thi den satte Kronen paa hans store Værk. Og Forsynet begunstigede hans Plan. Festens Anledning min­ dede jo derom. Med freidigt Haab kunde han nu rulle den vældige Sten videre fra Grønnehave did ud paa Odden, hvor forsænkede Skibe brød Vandets Kraft. Gud havde nu skjænket ham en Søn. Det Værk, som han selv havde grundlagt og hævet over Vandskorpen, skulde nu ikke synke hen og overskylles ved hans Død, hans Efter­ kommere skulde bygge videre derpaa. Det er et Spørgsmaal, omSynet af alle disse storartede Anlæg har tiltalt Gjæsterne i samme Grad som deres kongelige Vært. Paa Dronning Sophie nær, som velmed en egen Interesse har be­ tragtet denstore Sten, Christian denFjerdesTvilling­ broder, Mindet om hine Dages bekymrede Uro,

’) Danske Samlinger, V, 141.