TroelsLundHistoriskeSkitser

2 7 7

Den første Efterretning, som Ulfeld fik om den Storm, der ventede, var et Brev1) fra Poul Vernike, hvori denne meldte liam, hvad der var skeet, og ikke uden en vis Ondskab tilføiede, at han, Poul Vernike, ikke havde kunnet svare paa Sagens Realitet, men blot henholdt sig til, hvad han ofte nok paa Reisen havde faaet at høre, at han ikke var med som Gesandt, men kun som Skriver. Ulfeld forstod tilfulde Øieblikkets Alvor, han kjendtc for vel Kongens Vrede og sine Stands­ fællers Forsonlighed paa Andres Bekostning: der var ingen Tid at spilde, han maatte see at skaffe sig en paalidelig og indflydelsesrig Allieret. Hans' Valg var hurtigt truffet. Den eneste, der kunde maale sig i Anseelse og Indflydelse med Niels Kaas, Christoffer Valkendorf og alle de andre Rigsraader, var Statholderen i Hertugdømmerne, Kongens Ven og prøvede Raadgiver, Henrik Ranzau. Ham gjaldt det om at vinde. Skyndsomst drog Ulfeld ned til Segeberg og forestillede ham hele Sagen fra Ende til anden. Henrik Ranzau var for øvet en Statsmand og havde for klart et Blik til ikke snart at see, at

') af 19/o 1579. Geli. Arch. Membraner. Rusland. ¡2. c