TroelsLundHistoriskeSkitser

2 7 8

der egentlig Intet var skeet, der kunde komme Landet til Skade. Som Sagerne stod, havde Kon ­ gen baade Ret og Magt til at berøve Overens­ komsten enhver Betydning ved at nægte den sin Underskrift. Og han kjendte ogsaa Kongen for godt til ikke at vide, at naar dette først var gjort ham ret indlysende, vilde efterhaanden Vreden mod Gesandternes Personer sætte sig. Det faldt derfor Ulfeld let at bevæge ham til at skrive til Kongen. Ranzau vilde rimeligvis selv uden denne Opfordring have betragtet det som sin Pligt at gjøre Kongen opmærksom derpaa og befrie sin Herre for saa plump en Overrumpling som den russiske, nu kunde han tillige gjøre Ulfeld en Tjeneste og vise Rigsraadet sin Indflydelse; han lovede derfor gjerne at fremstille Kongen Sagen, som den stillede sig for ham, og gaae i Forbøn for Gesandterne. Lidt lettere om Hjertet forlod Ulfeld Segeberg. Henrik Ranzau skrev til Kongen.1) Han op­ fyldte ærligt sit Løfte til Ulfeld og talte varmt hans Sag, men mod Sædvane vare hans Ord uden Virkning. Kongens Vrede blev ikke dæmpet.

M dat. Segeberg den 27/6 1579. Geli Aich.

Membraner,

linsland 12 b.