NordiskFjerfabrik_1901-1951

tiden var blevet udvidet, samt Fabrikken i Shanghai, der var blevet ombygget og moderniseret, arbejdede Søn- og Helligdage og ofte i 2 Skift for i det hele taget at kunne tilfredsstille Efterspørgslen hjemmefra. Opkøbene af Fjer i Canton foregik ved min Ankomst hovedsagelig gennem en gammel, kinesisk Købmand. Han hed Li Ming-po, var meget svagelig og saa ud til at være langt oppe i Firserne, skønt han næppe var mere end midt i Tresserne. Men trods al sin Svagelighed havde han Krammet paa Cantons og nærmeste Omegns mange Fjerkøbmænd. Der solgtes næppe en Balle Fjer i Canton til noget europæisk Firma, uden at dette skete gennemLi Ming-po, eller at han i hvert Tilfælde var vidende omdet. Trods det, at hans Tjeneste som Mellemmand egentlig slet ikke var nødven­ dig, var det nu engang Skik, at Forretningen skulde gøres gennem ham, og han indkasserede fra Sælgerne en Kommission paa 1% , som de betalte uden at kny - og uden at gøre mindste Forsøg paa at gaa uden om ham. Tai Pak, som Nordisk Fjerfabrik altid kaldes i Canton, stod paa en særdeles god Fod med Ming-po. Vi var selvfølgelig hans største Kunde i disse Aar, og han var mig efter min Ankomst til Canton i den første Tid til megen Støtte. Jeg vandt hurtigt hans Tillid, og han var altid beredt til at hjælpe mig med de mange vanskelige Problemer, der nødvendigvis maatte opstaa, naar man som ny og ukendt med Branchen skulde sætte sig ind i Forretningerne i et helt fremmed Land. Ming-po kom paa Kontoret hver Formiddag mellem 11 og 12. Først maatte han konverseres om de sidste Begivenheder, enten det nu var Urolighederne i Canton eller Nyheder fra andre Dele af Verden, eller der skulde tales om Vejret eller Helbredet eller hvad andet ligegyldigt, der forelaa som aktuelt paa Tidspunktet. Derpaa kunde vi saa gaa over til at tale om Forretning. Men det kunde godt tage en halv Times Tid at faa oplyst, om han i det hele taget havde noget at sælgel Og det kunde tage meget lang Tid, før man naaede til Enighed om en Pris! Men var man saa først blevet enige om Prisen og havde faaet afsluttet en Kontrakt med en af de mange Fjerkøbmænd, han repræsen­ terede, saa var Isen brudt, og jeg kunde være sikker paa ret hurtigt at faa købt større eller mindre Kvantiteter til samme Pris fra alle de andre Fjerkøbmænd. Dette var selvfølgelig en utilfredsstillende Maade at gøre Forretning paa, idet 4 J

Made with