NordiskFjerfabrik_1901-1951

Jeg har rejst meget i Kina, hovedsagelig til Kystbyerne, der alle er betyd­ ningsfulde Centrer for Indkøb af Fjer, men ogsaa til større Opkøbscentrer inde i Landet. Disse Rejser blev foretaget baade under fredelige og urolige Forhold, og dog har jeg været saa heldig aldrig at have været udsat for særlig spændende eller farlige Oplevelser. Jeg har derimod ofte mødt mange ube­ hagelige Overraskelser, naar jeg skulde overnatte. Jeg husker navnlig en Nat i en By, der havde det smukke Navn Kwaiyuen (Blomsterhaven). Vi havde i længere Tid faaet tilsendt nogle ganske glimrende, mørke Varer fra dette Distrikt, men Forsendelserne var pludseligt ophørt. Dette maatte undersøges; og da Ah Yim og jeg skulde paa en Rejse til Nanning, et af de betydeligste Centrer for Fjerhandel i Provinsen Kwongsi, bestemte vi os til at lægge Vejen over Kwaiyuen. Vi rejste fra Canton til Samshui med en elendig Jernbane, hvor Ruderne manglede i alle Kupévinduerne, derpaa med en meget lille Floddamper fra Samshui til Wuchow. Vi var kun tre Passagerer om Bord, og Dækslasten bestod af tomt Returgods i Form af svære Bambus- kurve, der havde været benyttet til Forsendelse af Høns og Grise og følgelig var meget ildelugtende. Kaptajnen, en gammel, engelsk Kinafarer, inviterede os op paa Broen, det eneste Sted, hvor der var frisk Luft, og trakterede med Whiskysoda. Han tog selv rigeligt for sig af de vaade Varer, og hans rødblissede Ansigtsfarve gav ogsaa Udtryk for, at det ikke var Solen alene, der havde bibragt ham Kulør. Han havde sejlet paa Kinakysten i 35 Aar, havde engang været Kaptajn paa en ti Tusind Tons Fragt- og Passagerdamper; men Østens Fristelser havde været for store, eller hans Karakter for svag. Det var gaaet støt ned ad Bakke for ham, saa til sidst havde han ikke haft anden Udvej end at tage Stilling som Kaptajn paa denne usle to Hundrede Tons Flodbaad for at kunne tjene til det daglige Brød - og de mindst lige saa vigtige Drikkevarer! Men her syntes han at hygge sig. Han havde filosoferet sig til, eller jeg skulde maaske snarere sige resigneret sig til en vis Tilfredshed med den Tilværelse, han nu førte. Paa Rejserne op og ned ad Floden var der som Regel et Par europæiske Passagerer, som han kunde passiare med, og det gjorde ikke noget, at han drak lidt rigeligt, for