NordiskFjerfabrik_1901-1951

det var den kinesiske Styrmand, der kendte Floden og navigerede. Kaptajnen var der kun i Kraft af, at hans Baad sejlede paa Hongkong under engelsk Flag. Og engelsk Lov fordrer en Fører med »British Master Ticket«. Han talte meget, og som mange af disse mislykkede Eksistenser talte han mest om sig selv. Med en vis Patos fortalte han om den Modgang, han havde haft i Livet, og det var nærmest, som søgte han at finde Undskyldning for eller at forklare sig selv, hvorfor det var gaaet saa skævt. Det, der tyngede ham mest, var vist i Grunden ikke, at det var gaaet tilbage for ham, men derimod Tanken om, at han aldrig skulde se England igen. Han var en god Fortæller. Det var interessant at høre om Livet og Begivenhederne i Kina for mange Aar tilbage, og desuden var det meget betagende at sidde paa den lille Flod­ damper i den stille, lune Tropenat og glide op ad den smalle, bugtede Flod, hvor man i Mørket kun anede Omridsene af Flodbred og Bakker og med Øjnene fulgte svagt oplyste Huse og Landsbyer, der langsomt gled forbi. De eneste Lyde, der brød Stilheden, var Kaptajnens monotone Stemme, akkompagneret af Maskinens dumpe Hamren, samt af og til en Hunds Glammen langt borte eller Knagen af Aarerne paa en Sampan, en Lyd, der er saa egenartet, at har man levet længe i Østen, husker man den altid. Tidligt om Formiddagen kørte vi fra Wuchow i en ældgammel Ford med vor Bagage bundet fast paa Trinbrættet. Vejen var kun en raa Kørebane, der var skaaret gennem Terrænet uden Overfladebehandling. Chaufføren tog ingen Hensyn til den ujævne Overflade, men kørte saa hurtigt, som den gamle Ford kunde bevæge sig. At sige, at vi blev gennemrystede, er et meget mildt Udtryk. Det gik over Stok og Sten, og det forekommer mig, at jeg aldrig i mit Liv har kørt saa hurtigt hverken før eller siden, skønt Farten næppe har været over 40-50 km i Timen. Rundt om Hjørner slingrede vi, og selv gennem smaa Landsbyer fortsattes den vilde Fart. Ænder og Høns fløj til begge Sider, og Grise og Børn styrtede i Sikkerhed under Hvinen og Skrigen. — Efter enTimes Kørsel skulde vi over et Vandløb. Bro fandtes ikke, men der var en Færge bygget af Bambusbundter, hvorpaa var fast­ tømret nogle Brædder. Vi delte Færgen med en faldefærdig Bus, stuvende fuld af Kinesere med deres mange Bylter og Pakkenelliker. J4