NordiskFjerfabrik_1901-1951

Bilturen varede hele Dagen. Endnu to Gange maatte vi over Vandløb paa usikre Bambusfærger. Det var en Hvile for trætte Lemmer og Nerver, naar vi holdt stille, men vi kunde ikke anmode Chaufføren om at gøre længere Ophold, da vi skulde naa Kwaiyuen inden Mørkets Frembrud. Jeg har i Kina boet paa mange daarlige og snavsede Herberger, men Hotellet i Kwaiyuen staar for mig som det værste, jeg nogen Sinde har oplevet. Og dette er vel Grunden til, at alle Detailler selv den Dag i Dag staar klart prentet i min Hukommelse. Straks vi kom ind ad Døren, lagde jeg Mærke til, at Gulvet var af faststampet Ler, og at baade Høns og Grise færdedes frit mellem de sovende Skikkelser, der laa med deres Bundter og Bylter paa det bare Gulv. Ingen tog Notits af os, men i et Hjørne sad en ældre Mand ved et uhøvlet Bord og læste ved et Stearinlys, der var anbragt paa en snavset Tallerken. Ah Yim spurgte ham, om dette var Byens eneste Hotel. Han bekræftede det og tilføjede, at de sovende Personer paa Gulvet var ube­ midlede, der kun betalte nogle faa Cents for Husly. Til fornemme rejsende havde han Værelser ovenpaa. Vi blev ført derop ad en smal Trætrappe, som var det eneste Forbindelsesled mellem Stueetagen og første Sal. Førstesalen bestod af et stort Rum. Træskillevægge, som kun naaede godt halvvejs op til Loftet, inddelte Rum­ met i ca. 20 smaa Værelser. Der var ingen Døre ind til de enkelte Værelser, men derimod et meget snavset Forhæng. I den ene Ende af Etagen laa nogle gammeldags Toiletter. Ogsaa de var kun skilt fra med halvhøje Vægge, og fra Spande og Tønder bredte Lugten sig til hele Rummet, der gjordes endnu mere kvalmt af den umiskendelige, sødlige, gennemtrængende Lugt af Opium. I det Værelse, der blev anvist mig, fandtes intet Vindue. Der stod en kinesisk Seng, d.v.s. raa Brædder paa Bukke og med en tynd Straamaatte over samt en Træstol og et Bord med en Tallerken og et halvt Stearinlys. Over Sengen hang et tilrøget og hullet Moskitonet, og et meget groft khakifarvet Bomuldstæppe laa i Fodenden. Jeg tog Stearinlyset for at under­ søge Trævæggene og saa med det samme, at Sammenføjningerne var fulde af Væggelus og andet Utøj. Det var mig for meget. Jeg sagde til Ah Yim, at her vilde jeg under ingen Omstændigheder tilbringe Natten, saa vilde jeg hellere sove i den gamle

/ /