NordiskFjerfabrik_1901-1951

aabne Fordvogn. Efter i nogen Tid at have parlamenteret med Værten, meddelte Ah Yim mig, at der fandtes en Missionsstation i Byen. Vi tog straks derhen og blev godt modtaget. Det viste sig at være et gammelt, amerikansk Ægtepar, der havde slaaet sig ned i Byen for at udøve Missionsgerning for en Menneskealder siden. De havde bygget en lille Kirke eller snarere et Kapel, hvor de samlede deres Menighed. Den bestod for største Delen af de allerfattigste. Nogen større Tilslutning havde de ikke haft, men ud over Missionsgerningen udførte de et meget opofrende Arbejde, idet de opfostrede blinde og vanskabte Børn, som var blevet efterladt nyfødte paa Gader og Affaldspladser for at dø som værende uegnede til dette Livs Besværligheder, eller vel nærmere, fordi Forældrene ikke ønskede disse Børn, der kun vilde være til Byrde for dem. Det havde været Formaalet med vor Rejse at søge Kontakt med den Op­ køber, vi havde i Kwaiyuen, og næste Dag fandt vi efter lang Søgen frem til hans Bopæl. Den laa et godt Stykke uden for Byen. Da vi endelig kom derud, havde vi Vanskelighed med Sproget; der var ingen, som forstod Cantonesisk, og vi forstod ikke den lokale Dialekt. Vi maatte tage tilbage til Byen og finde en Tolk, der forstod begge Dialekter, og da det endelig lykkedes at finde en Person, som kunde anvendes, saa blev Fremgangsmaaden den, at jeg paa Engelsk instruerede Ah Yim om, hvad der skulde siges, paa Cantonesisk gav han min Besked videre til Tolken, der paa den lokale Dialekt igen forklarede, hvad det var, vi ønskede, og i modsat Rækkefølge gentoges Proceduren, naar jeg skulde have mit Svar. Det var