NordiskFjerfabrik_1901-1951

Med Besættelsen af Canton havde Japanerne Herredømmet over næsten hele Kinas Kyst og kontrollerede derigennem Størstedelen af Kinas Import og Eksport. For de udenlandske Firmaer, som gjorde Forretning i Kina, var der ikke andet at gøre end søge at komme til en Forstaaelse med Magt­ haverne. — Gennem det danske Generalkonsulat i Shanghai fik jeg en Intro­ duktionsskrivelse til den øverstkommanderende for Shanghai Omraadet. Der fulgte flere lange og møjsommelige Forhandlinger, som imidlertid resul­ terede i, at vi kunde genoptage vor Forretning i Shanghai Omraadet. I Canton var Besværlighederne ikke mindre, og der hengik Maaneder med at træffe nye Forholdsregler. Men ogsaa dér lykkedes det at komme i Gang - omend ikke i saa stort Omfang som før i Tiden. I Europa begyndte Situationen at se truende ud. Munchen og Godesberg viste, hvad Vej Vinden blæste, og den stigende Usikkerhed medførte, at vi fandt det nødvendigt at udvise den største Forsigtighed i alle Dispositioner. Men da Krigen i Europa brød løs, gjorde det mod Forventning ingen større Forskel paa vor Forretning i Kina. Ganske vist mistede vi det tyske Marked, men Efterspørgselen fra U SA steg voldsomt, og i Kina og Hongkong, hvor vi i Aarevis havde kendt til Uroligheder og spændte Situationer, vænnede man sig hurtigt til Tanken om Krigen i Europa. Livet gik sin vante Gang. Den almindelige Mening i Hongkong syntes dengang at være, at der var god Mulighed for, at Skandinavien, Holland og Østen kunde holdes uden for Krigen, ligesom det var sket i 1914-18.

Bagefter er det let at se, at denne Optimisme kun var en Ønskedrøm. — Den 9. April rev os brat ud af Drømmen og stillede os over for store Problemer. Det paastaas, at den kom­ manderende General i Hongkong forlangte, at alle Danskere skulde interneres, men at Guvernøren nægtede Godkendelse. Alle dan­ ske Firmaer blev imidlertid sat under Kontrol af »Custodian for Enemy Property«, der ud­ pegede et engelsk Revisorfirma til at føre Opsyn med vor Virksomhed i Hongkong.

Made with