NordiskFjerfabrik_1901-1951

- eller i Reglen højere, til Trods for, at der stadig blev færre Købere, efter­ haanden som Afbetalingssystemet bandt flere og fleres Lønninger. Høj­ konjunkturerne i Industrien forplantede sig til Landets Pengemarkeder og Børser, og Priserne paa Aktier og lignende Værdipapirer skruedes op i et Plan, der ikke havde megen Forbindelse med de reelle Værdier. Saa kom Omsvinget! I Løbet af to Aar svingede Amerika fra en ufattelig Velstand og lidt usund Optimisme til Depression og sort Pessimisme, der baade var ubegrænset og ubegrundet. Landet ejede jo stadig enorme Værdier - men først den næste Krig gjorde det vist helt klart for dets Indbyggere. Det, der hovedsageligt prægede Fjerindustrien i Amerika i denne Velstands- periode, var, at Fjer og Dun fandt saa stor Anvendelse i Møbelindustrien. Tidligere havde man i Flæng brugt Uld, Bomuld og Staalfjedre, men i den økonomiske Blomstringstid ændredes Publikums Indstilling. Fine Daglig­ stuemøbler skulde helst have Dunpuder, og Uld og Bomulds »sociale For­ nedrelse« holdt sig, lige til Depressionsperioden og de følgende Aars Penge­ knaphed gjorde det nødvendigt at slække paa Fordringerne. Derfor var Tyverne en god Tid for os. Men lad os forlade de rent handelsmæssige Forhold og se lidt paa selve Raastoffet. Man bedømmer jo næsten alt her i Verden ud fra hjemlige Forudsætninger - og set med danske Øjne var der tre Ting i Amerika, der rent f jermæssigt var overraskende. For det første havde Amerika trods sine utallige Søer og Floder næsten slet ingen Gaaseavl. For det andet opdrættede man næsten ingen Ænder. Produktionen var ringe i Forhold til Landets kolossale Størrelse, og kun paa en 0 ved Atlanterhavskysten var der Andeopdræt af Betydning. Og for det tredie vrimlede det med Høns. Der er mange Hundrede Millioner af Høns i Amerika! I øvrigt ogsaa store Mængder Kal­ kuner, som er en meget yndet Spise. Denne for os mærkelige Fordeling af Fjerkræet har sin Forklaring i Kosten. Amerikanerne foretrækker magert Kød. Gæs er for fede, og Ænderne bliver slagtet, naar de er 12 Uger - og derfor endnu ikke er blevet for fede for amerikansk Smag. Vi var natur­ ligvis kun periferisk interesseret i det rent gastronomiske. For os havde

73