NordiskFjerfabrik_1901-1951

Fjer og Dun Interesse, og da Gæs og Ænder med andre Ord ikke havde nogen synderlig Udbredelse, vilde der ikke være noget til Hinder for en Indførsel af Raafjer fra Kina. Og Importen kom i Gang. Tidligere havde kun meget beskedne Kvantiteter Kina-Fjer fundet Vej til Amerika. Fabrikkerne kunde ikke behandle dem. Det kunde vi. Og da andre Fabrikker inden ret længe lærte af os, hvordan Kina-Fjer skulde vaskes og behandles tilfredsstillende, fik Kina paa nogle faa Aar et godt Marked for sine Gaase- og Andefjer i Amerika. Vi har allerede fortalt om vor Produktion til det amerikanske Marked og nu ogsaa om Importen af Kina-Raafjer. Men vor Fabrik havde ogsaa et tredie Formaal. Vi skulde skaffe Hønsefjer til Europa. Og det var paa sin Vis den letteste af Opgaverne. Det var mange Tusind Tons amerikanske Hønsefjer, som hvert Aar via Danmark sendtes ud over Europa - især til England. Hvad disse enorme Mængder Fjer betød for danske Skibe i Form af Fragt og for danske Arbej­ dere i Ugeløn, er det lige svært at beskrive og regne ud .Men eet Tal har vi. Det er fra de amerikanske Toldstatistikker - og det viser, at de tre Femtedele af hele Amerikas Fjereksport gik ud i Verden via det lille Danmark, d.v. s. Nordisk Fjerfabrik. Hvorfra kom nu disse Millioner Pund Hønsefjer? Fra de store Fjerkræslagterier - og fra Tusinder af almindelige Slagterforretninger i og uden for Byerne. Amerikas aarlige Forbrug og Eksport er udregnet til omkring 40 Millioner Pund. Og saa gaar yderligere 60 Millioner til Spilde! Det kan ikke betale sig for Slagterierne at bruge Arbejdskraften til Opsam­ ling, og Fjerene gaar i Forraadnelse, hvis ikke de omgaaende bliver behandlet. Transporten til Havnebyerne er ogsaa kostbar og stiller sig hindrende i Vejen for en effektiv Opsamling. Men hvorom alting er, saa kunde vor Fabrik gøre en værdifuld Indsats paa dette Omraade. — Og den gjorde det. Tredivernes økonomiske Krise tog man vist ikke helt saa alvorligt i Europa, som der var Grund til. For Krisen var alvorlig. Tilliden til Værdierne for­ svandt i saa høj Grad, at slet ingen Ting blev tilbage. Ingen vilde eller kunde købe andet end det strengt nødvendige til Livets Opretholdelse. 74