NordiskFjerfabrik_1901-1951

var saa elskværdig at meddele Politiet, at en Dame med det Navn uden Tvivl maatte være Tysker. Og det var ikke populært i Rusland paa det Tidspunkt. Et tysk Ord paa Gaden straffedes med 3.000 Rbl. i Bøde. Jeg blev simpelthen afhentet! Og frygtede det værste, da mit Kendskab til det russiske Sprog var af saa beskedent et Omfang, at jeg ikke vilde være i Stand til at give nogen lang - eller fornuftig - Forklaring om, at Danmark og Tyskland kun havde en Grænse tilfælles. Politimesteren talte fransk! Med Lettelsens Optimisme fortalte jeg ham, at jeg ganske vist hed Lehmann, men det var der faktisk ogsaa flinke og brave Folk, der hed. Jeg nævnte som Eksempel Generalen, der saa tappert forsva­ rede Li ege. Der blev tændt Smil i Politimesterens Øjne - og jeg fik Lov at gaa. Men hvis jeg den Dag bandede en Smule indvendig, fordi mit Navn havde en »mistænkelig« tysk Klang, saa var jeg til Gengæld glad for det et Par Aar senere. For da Tyskerne i 1918 besatte det sydlige Rusland, skaffede mit Navn mig en særdeles venlig Modtagelse hos de tyske Officerer, som jeg fik med at gøre. Kasan er en Tatarby ved Kama Floden. Primitiv i sin Byggestil, malerisk rodet - og med Indbyggere, der passede helt i Stilen. Naar jeg tænker tilbage paa Kasan, forekommer det mig, at Solen altid skinnede om Dagen - og at Maanen altid lyste om Natten. Begge Dele havde jeg i øvrigt Brug for, for Tiden var knap, og jeg havde meget at gøre, mens jeg var der. Mit første Hverv var at skaffe et Lager, der kunde bruges. Det var lettere sagt end gjort, for et Lager til Fjer maatte først og fremmest være tørt. Hvert Rum, jeg saa paa, var saa tørt som en sibirisk Sommer, sagde Inde­ haverne. Aldrig var der fugtigt - og det var netop det Lager, jeg søgte. Selvom jeg ikke er særlig naiv, saa var jeg sikkert blevet taget ved Næsen, hvis ikke Naturen selv havde hjulpet mig. For paa Væggene var der tydelige Mærker af, hvor højt Vandet havde staaet, da Floden var svømmet over sine Bredder det foregaaende Aar. Det med Oversvømmelsen var nemlig et aarligt tilbagevendende Fænomen. Men Lokaler blev fundet, Folk antaget til Ekspeditionen - og saa blev min Medarbejder syg. Da den russiske Kommissionær havde travlt med at komme tilbage til Moskva, stod jeg derfor alene midt i det hele. De Varer, vi havde 88