NordiskFjerfabrik_1901-1951

købt, skulde pakkes om i Poser med 5 kg i hver, da de ellers ikke kunde sendes med Posten, der var den eneste Transportmulighed. Det gik! Og det gik endda godt! Til Trods for min halsbrækkende, mangel­ fulde og sikkert uendelig latterlige Gang Russisk, saa forstod mine Folk mig, og arbejdede med Liv og Lyst. Formedelst 10 Kop. pr. Pakke i Drikkepenge til Postmesteren - dengang gav man ham Pengene til Røde Kors, saa der var ikke Tale om Bestikkelse!! - kunde vi hver Dag fylde og afsende en Jernbanevogn, som saa i Løbet af tre Uger naaede frem til København. Ejendommeligt nok naaede de fleste afVog­ nene virkelig Bestemmelsesstedet. For dem, der tror, at Blanketuvæsenet er af nyere Dato, maa det følgende være en Trøst. Man kunde skam ogsaa i Datidens Rusland! For at afsende saadan en Vogn skulde der udfærdiges rene Bjerge af Papir. Mange af dem i 4 Eksemplarer. Og de skulde ikke udfærdiges pr. Jernbanevogn - derimod pr. Pakke! Det var et ensformigt, meningsløst og dødsenstrættende Arbejde, som jeg næsten ikke kunde holde Øjnene aabne til i de Aftentimer, der var afsat til denne henrivende Beskæftigelse. Tidligt næste Morgen skulde jeg være oppe og i Gang igen. Der blev pakket ^ fra den lyse Morgen og til Muezzinen paa Moskeen over for vort Lager ved Solnedgang kom ud, bøjede sig mod den