NordiskFjerfabrik_1901-1951

lysende Himmel og takkede for den Dag, der nu forsvandt med Solen under den vestlige Horisont. Dagene lignede hinanden. Vi havde egentlig for travlt til at føle, at det hele var en Trædemølle. Pakkerne stablede sig op, Poserne fyldtes. 5 kg i hver! 5 kg

i hver! 5 kg i hver! - og hver Dag kørte et helt Tog af Slæder til Post­ huset, hvor Dagens Jernbanevogn fyldtes - og sendtes af Sted med Hilsener til København. Indtil det blev forbudt! Det var Nordisk Fjerfabriks Plan at opkøbe de Varer, der laa paa Produk­ tionsstederne, og som var til at faa billigt. Det skulde gaa stærkt, og Rejserne fulgte Slag i Slag. Fra det hvide Hav til det sorte Hav, to Gange til Omsk og Jeljabensk i Sibirien. Med Jernbane, Skib, Kane og ad støvede Veje i ræd­ selsfulde, skrøbelige Køretøjer, med Flodpramme trukket af rytmisk raabende og syngende Dragere, der trak langs Flodbredden. Alle Steder skulde Varerne kontrolleres, overtages og lægges paa Lager. Det skulde helst være hos et anerkendt, stedligt Transportselskab - og dem var der ikke mange af. Hvor lærte man dog Landet og dets Mennesker at kende paa disse Rejser. Forholdene maatte tages, som de var, for det gjaldt at handle hurtigt, saa længe der var Chancer. Hvor har jeg truffet mange Smaaposer med Kartoffelmel skjult i de hvide Dun, hvor har jeg følt meget Sand i Fjer og set mange armtykke Reb om Sække, naar Varerne skulde købes B/N - og gjort Bekendtskab med utallige andre Finesser, ligesom mine Kolleger andre Steder i Verden. Menneskenes Børn er ikke altid lige hæderlige! Men hvor har jeg ogsaa tilbragt mange, mange Timer midt blandt Befolkningen som en af deres egne. Dage og Næt­ ter i overfyldte Tog, uendelige Timer i Troppetransporttog sammen med Soldater, der ikke gjorde mig Fortræd, men som tværtimod gerne rakte mig en Kande med varmt Vand til The, naar en saadan var til at faa paa Statio­ nerne. Samtidig med Opkøbsrejser Landet rundt til de større Samlere, viste det sig 90