KøbenhavnsKirkesag_1903-05

384

Peter Rørdam som Sognepræst. M i s s i o n s h u s e t i Lyngby staar som et blivende Minde om hans Arbejde derude. I 1883 blev han gift med A n n a D o r t h e a S l o t , og i det lykkelige Præstehjem voksede efterhaanden en stor Børneflok op, ni i Tallet. F ra 1890—96 virkede han til stor Velsignelse i Olsker— Allinge Sogn paa Bornholm, men da Københavns Kirkefond blev stiftet 15 . Oktober 1896, enedes man straks om at kalde ham til Sekretær, og i sin brændende Kærlighed til den store Sag pfrede han alt for at stille sig i dens Tjeneste, Hans Virksomhed her behøver ikke at skildres i .dette Blad, der nu i 81/2 Aar har bragt udførligt Bud fra ham til alle K irkesagens Venner, F riis Hansens Død indtraf paa Lukasstiftelsen den 5. Aug. 1905, et uventet og usigelig tungt Slag for de mange Ven­ ner i hele vort Land, der havde lært at kende og elske ham, et uerstatteligt Tab — saa synes det for Menneskeøjne — for vor Sag. Velsignet være hans M inde! Tak og Pris til Herren for alt, hvad han har skænket ,vor Kirke i h am ! Friis Hansens Begrave lse fandt Sted fra K r i s t k i r k e n paa Vesterbro („Præsternes K irke“ , i hvis Fuldførelse han ogsaa havde saa stor en Del) Fredag den 1 1 . August. Døn store Kirke v a r tæt fyldt af Venner fra B y og fra Land, og man mærkede gennem alt i Kirken, i det mæg­ tige Følge af Præster og Lægfolk, der gik efter Kisten, og i Salmesangen paa Vestre Kirkegaard, at det var en Højtids­ dag i Herrens Menighed. Organist Johannes Beck spillede Orgelet. E fter S a lm en : „O, Gud ske Lov, det hjemad gaar“ talte Kirkefondets For­ mand, Biskop R ø r d a m sa a led e s: „Værer ikke lunkne i eders Iver, værer brændende i Aanden, tjener Herren; værer glade i Haabet, udholdende i Trængslen, vedholdende i Bønnen.“ Saaledes formaner Apo