KøbenhavnsKirkesag_1903-05

335

stelen Paulus Menigheden i Rom, d. v. s. Herrens Tjenere i Rom. Thi ikke Ordets Tjenere alene ere hans Tjenere, men alle vi, der bekende Jesus Kristns som vor Herre, betegne der­ med os selv som hans Tjenere, saa vi skal tage vort Liv her paa Jorden som betroet os, for at vi skal leve som hans Kristne, saa at vort Liv og vor Færd kan staa somVidnesbyrd om, at han er mægtig til at frelse Syndere. Derfor gælder denne Apostelens Formaning os alle, som kalde Jesus Herre, og vi gør vel mod os selv ved at tage den til Hjerte. Men her, hvor vi er samlede om vor hensovede Yens Jordefærd, har jeg fremdraget denne Formaning, fordi jeg mener, at vi har set den i nogen Maade virkeliggjort i hans Liv. Naar en gammel Herrens Tjener kaldes bort efter en lang Arbejdsdag, der en Tid lang har hældet mod Aften, saa er dette vist nok vemodigt for dem, der har set op til ham og taget Lære af hans Ord og Eksempel; men der kan dog være noget saa mildt og fredeligt ved hans Bort­ gang; vi kan sige derom, som vi synge om den gamle Simeon: „Vel den, sin Herre tro har tjent, sin Gerning gjort,- sit Løb fuldendt, og bort i Fred kan fare.“ Men an­ derledes er det, naar en Tjener tages bort midt i sit Ar­ bejde og sin Manddoms Aar; da er Sorgen, tung, og vi føle, at Døden er en Fjendemagt, der er kommen ind i Ver­ den for Syndens Skyld. Og dog, naar vi tør sige, at han i sit Liv har tjent Herren, ikke lunken i sin Iver, men varm og brændende i Aanden, saa vil vi ogsaa kunne se, at han har gjort s in Gerning og fuldendt s i t Løb, og kunne takke Gud, fordi han er faret herfra i Fred. Og saaledes tror jeg, vi kan se paa Friis Hansens Liv og paa hans tidlige Død, skønt den kom os saa brat. Lige siden han i sin Ungdom vaagnede op til at give Herren sit Hjærte og sit Hjærtei hen til at tjene ham, har han været rede til at sætte al Kraft ind paa, hvad der kunde fremme Guds Rige, saa vidt det kom indenfor hans Rækkevidde. Og han gjorde det ikke lunkent, men med et levende og varmt Hjerte, der var opglødet af Kristi Kærlighed. Dette lagde han for Dagen i sin Præstegerning og paa mange andre Omraader, men fremfor alt i den Sag, som jeg her