Samling_af_Bestemmelser_1938

1938.

850

Skr. ang. Invaliderente.

22 Okt. udrede en Del af saavel Aldersrente som Invaliderente, dels Nr. 213. fordi der, saafremt den faktiske Opholdskommune altid skulde udrede Renten, vilde komme til at paahvile visse Kommuner særlig store Byrder med Hensyn til Administrationen af Ren­ ter. Dette sidste vilde navnlig gælde Københavns Kommune, der er Sæde for adskillige Institutioner med Opgaver af social Karakter, og som blandt sine Indbyggere tæller et stort Antal Haandværkere, der i udstrakt Grad benyttes som Læremestre for Invaliderentenydere fra andre Kommuner. Selv om det efter Gennemførelsen af de ændrede Refusions­ regler i Lov Nr. 101 af 14. April 1937 vilde være noget mindre betænkeligt at paalægge en faktisk Opholdskommune i alle Tilfælde at udrede Renten til en Invaliderentenyder, maa Magistraten for at undgaa en yderligere Belastning af visse Kommuners, og da navnlig Kobenhavns Kommune, Ad­ ministrationsapparat, finde det rimeligt at opretholde den Praksis, der er fulgt i Henhold til Socialministeriets oven­ nævnte Skrivelse af 23. Marts 1935 i sin fulde Udstrækning, saaledes at Invaliderentenydere i de af Socialministeriets Skrivelse omfattede særlige Tilfælde fremdeles betragtes som værende den faktiske Opholdskommune uvedkommende og som havende den tidligere Opholdskommune som retlig Op­ holdskommune. I denne Anledning skal Socialministeriet udtale følgende: I den fornævnte Skrivelse herfra af 23. Marts 1935 er det udtalt, at Folkeforsikringsloven i §§ 52 og 65 — som tidligere Aldersrenteloven og Bestemmelsen i § 4, Stk. 3, i Invalide- forsikringsloven af 16. Juli 1927 — ved Benyttelsen af Ud­ trykket »Opholdskommune« maa antages at sigte til den Kommune, i hvilken paagældende Rentenyder faktisk har Ophold, hvorved man henviste til, at der ikke i Folkefor­ sikringsloven findes optaget Bestemmelser svarende til For­ sorgslovens §§ 60—63 om Opholdskommunens Krav paa Re­ fusion fra en tidligere Opholdskommune (den retlige Op­ holdskommune). De nævnte Bestemmelser i Forsorgsloven kunde derfor — udtaltes det — ikke direkte finde Anvendelse ved Afgørelser af Opholdskommunespørgsmaal forsaavidt