TilOpgør

I den Aarsberetning for 1934, som N a t i o n a l f o r e n i n ­ g e n t i l T u b e r k u l o s e n s B e k æ m p e l s e for nylig har udsendt, skriver Formanden for dens københavnske Kresforening, Professor, Dr. med. H. J. B i n g (pg. 27) i An­ ledning af, at Nationalforeningen pr. 1. April 1935 bar over­ givet de københavnske Tuberkulosestationer til Københavns Kommune, at »Forholdene har fort med sig, at kun en en­ kelt af Lægerne er gaaet over til de nye Forhold. Det er for Kontinuitetens Skyld meget beklageligt «. Da imidlertid hverken Nationalforeningen eller Professor Bing — enhver, der læser nedenstaaende, vil forstaa a f gode Grunde — om ­ taler, hvori de » Forhold « bestod, der medførte, at veltjente og veltjenende Specialkolleger er erstattet med en Kres af yngre og unge Kolleger, af hvilke ingen tidligere har haft med Tuberkulosestationsarbejde at gøre, mener jeg, at Kor­ tene for en Gangs Skyld maa lægges paa Bordet til Belys­ ning af, hvilken Uret og Forhaanelse af al Saglighed den danske Lægestand tolererer ved ikke at protestere imod, at man i Videnskabens Navn lader haant om al virkelig Sag­ kundskab og om de Kolleger, der i Tuberkulosestations­ arbejdet gennem Aarene har baaret Dagens Byrder, men derfor ogsaa sidder inde med Aarenes Erfaringer. Og der er saa meget desto mere Grund til at gøre Hede for alt, hvad der er sket i denne Sag, som en saadan Redegørelse bliver et Stykke moderne dansk Lægehistorie, et Stykke, der i den Grad er præget af Ringhed, at den maa skrives — om der endnu skulde kunne findes Vej ud af denne. I den de sidste Aar herhjemme stadig standende Drøftelse af Nødvendigheden af en Nyorientering af den københavn­ ske Tuberkulosebekæmpelse har vi paa Tuberkulosestatio