TilOpgør

11

har det ikke været muligt at faa alle de københavnske, sanocry- sinbehandlede Tilfælde lagt frem, men efter hvad vi paa Tu ­ berkulosestationerne skønner om dette Middels Virkning, synes det, at f. Eks. Øresundshospitalets Sanocrysinkonto repræsen­ terer ‘/io af samme Hospitals samlede Medicinforbrug, ikke at være sagligt begrundet. Jeg kan give Dem et Eksempel paa, hvordan man i National­ foreningen bed ømmer den Myndighed, med hvilken vi udtaler os om Tuberkulosespørgsmaal. For et Par Aar siden anmeldte Prof. Knud Faber i U g e s k r i f t f o r L æ g e r et tysk Indlæg om Sanocrysin, i hvilket Forfatteren, der synes at have studeret Spørgsmaalet i København, roste Sanocrysinet i høje Toner. Efter min Formening var Afhandlingen særdeles slet. Den blev meget rost af Prof. K. F., men ikke længe efter blev Forf. gan­ ske desavoueret fra 3 forskellige Steder i Tyskland, hvor man havde gjort hans Forsøg efter med praktisk talt negativt Resul­ tat. Det, der imidlertid var det mest interessante ved Prof. K. F.s Anmeldelse, var en lille Fodnote, i hvilken Professoren haanede Dr. Kjer-Petersen, fordi denne vovede at udtale sig om Sano- crysinets Virkninger, skønt han i en længere Aarrække ikke havde været paa noget Hospital. Her har De i en Nøddeskal Nationalforeningens Syn paa Tuberkulosestationernes Myndig­ hed. Som om det ikke netop var os, vi der ser, hvordan de be­ handlede Tuberkuløse klarer sig ude i Livet, der sidder inde med størst Erfaring om Virkningen og Værdien af et Middel som Sanocrysin som overhovedet om al københavnsk Tuber­ kulosebehandling. Men videre er man altsaa endnu ikke kom­ met i Danmark med Hensyn til Forstaaelsen af, at ogsaa de Læger, der arbejder i et lægeligt-socia/f Arbejde, bør have et Ord med i Laget. Enhver vil forstaa, at vi paa Tuberkulosestationerne, der saa godt som ikke fik nogen Støtte fra Institutionen, i hvis Arbejde vi var, har været et let Bytte for den uretfærdige Kritik, der ganske saa væk fra de fortvivlede Arbejdskaar, der blev os budt, og kastede al Skylden for Manglerne ved det københavnske Tu ­ berkulosestationsarbejde over paa Tuberkulosestationerne. Den fornemste til at sætte ondt for os paa Tuberkulosestatio­ nerne har D r . K. H. B a c k e r været. Ingensinde har han und­ ladt at benytte Lejligheden til at forkynde, at Tuberkulosesta- tionernes Arbejde i Lægers og Lægfolks Øjne er saa slet estime­ ret, at det ikke er muligt, som Dr. B. ynder at sige det, at drive Patienterne ind paa Stationerne.