TilOpgør

15

Hospitalet — og det er jo i Virkeligheden dér, at Tuberkulose- bekæmpelsen gaar paa Livet løs. Tuberkulose set fra en Over­ klassespecialists Konsultationsstue er noget helt, helt andet end Tuberkulosebekæmpelse i København, ligesom det er lidt van­ skeligt at forstaa det sagligt berettigede i, at en » Tuberkulose- læ g e «, der aldrig har været paa et Sanatorium — med Tilside­ sættelse af sagkyndige Kolleger — skal være Autoritet, naar Københavns Tuberkulosebekæmpelse skal ledes ind i ny Baner. Ogsaa jeg finder, at Overlæge Lassens Foredrag var udina*r- ket. Jeg er ganske enig med Overlægen i, at Tyngdepunktet i et Tuberkulosestationsarbejde er de » aabne H jem*. Men trods vore elendige Arbejdskaar her i København har vi dog paa dette Omraade naaet det samme som Aarhus. Vi er i Forbindelse med forholdsvis lige saa mange »aabne Hjem« som Aarhus. Og uden at være ubeskeden synes jeg nok, at Overlæge Lassen kunde have om ikke andet saa antydet, at der er Omraader — som f. Eks. dette sidste — hvor Tuberkulosestationen i Aarhus høster, hvad vi i København har saaet. Jeg er derimod ganske uenig med Overlæge Lassen i, at en Tuberkulosestations Arbejde kan vurderes, uden at man faar noget at vide om Stationens Øko­ nom i. Hvad koster f. Eks. de mange Røntgenfilms i Aarhus, og er det en forsvarlig Ordning, at Chefen for Røntgenklinik­ ken sammesteds faar Betaling — 4 Kr. — pr. Film? løvrigt er Overlæge Lassen vist ikke klar over, at han af vore Modstan­ dere ved alle mulige Lejligheder udnyttes taktisk mod os: A a r ­ h u s T u b e r k u l o s e s t a t i o n fremstilles atter og atter som den Lysets Engel, i Skæret af hvis Hvidhed Tuberkulosestatio­ nerne i København bliver det yderste Mørke. Destoværre er Dr. T h . M a d s e n , Seruminstituttet, ikke til Stede i Aften. Ellers vilde jeg til ham have sagt, at det ikke er rigtigt at tro, at alt er gjort med, at epidemiologiske Studier ta­ ges op. Thi dels har vi — ogsaa uden nogen R o c k e f e i l e r i Ryggen — udført saadanne paa Stationerne i København — jeg henviser saaledes til Ostenfelds og mine Pirquetundersøgel- ser — dels skal og maa Tyngdepunktet i et Tuberkulosestations- arbejde hvile i det kliniske Arbejde — det almindeligt kliniske og det socialt-kliniske, hvorfor det er meningsløst at tro, at man kan likvidere en Stab erfarne, specialuddannede Tuberkulose­ klinikere for at erstatte dem med praktisk talt uerfarne. Det er saare betegnende men ganske misvisende, at Tuber- kulosestationen nu skal kaldes »D iafjnosestationen* — som om Diagnoser var Tuberkulosestationernes Hovedopgave. Og jeg