TilOpgør

18

som paa, at han ikke var tuberkulosesagkyndig, og uden nærmere at omtale den sagkyndige, hjemlige Kritik — paa Grundlag af et andenhaands, dansk Materiale at gøre sig til Sanocrysinets Fortaler for et Verdensforum. Vi har derfor paa Tuberkulosestationen aabent bekæmpet Prof. K. Faber som overhovedet den uforsvarlige Maade, paa hvilken dette Middel er blevet anvendt herhjemme. Min Bog: T u b e r ­ k u l o s e p r o b l e m e r , hvori mit Angreb paa Prof. K. Fa­ ber stod at læse, blev som nævnt ikke anmeldt i »U. f. L .«, før jeg, efter at der var gaaet et Aar, lyste efter en Omtale. Ingen turde kræve, at Ansvaret blev lagt dér, hvor Ansva­ ret laa. Noget ganske lignende var Tilfældet med Over­ læge G r a v e s e n . Denne havde i det engelske Tuberkulose­ skrift T u b e r c l e skrevet en stærkt anbefalende Artikel om Sanocrysin, hvor han bl. a. omtalte Behandlingen af en Bække Tilfælde, hvis tuberkuløse Natur var tvivlsom (hos ca. Vs var Tuberkelbaciller ikke paavist). Fra Københavns Tuberkulosestationer blev samme Artikel imødegaaet ved en Artikel a f Dr. V a l d . P e t e r s e n og Forfatteren. Den blev imidlertid nægtet Optagelse i T u b e r c l e med den ganske meningsløse Motivering, at Artiklen, hvis rene Sag­ lighed enhver kan overbevise sig om (jvfr. »U. f. L.« 8/5 30), i England vilde blive opfattet som et personligt Angreb paa Overlæge Gravesen — der altsaa formentlig uden at nogen herhjemmefra faar Lov til at fremkomme med Modindlæg, fremdeles kan skrive, hvad han vil i det førende engelske T uberkuloseblad. Ved Dr. med. I s a g e r’s Doktordisputats omtalte jeg, hvor­ ledes det — rent statistisk — kunde paavises, at Levetiden for de i 1924 anmeldte københavnske Tuberkuløse var langt kortere end for Tuberkuløse, anmeldte de 10 foregaaende Aar. Da Københavns Tuberkuløse ikke i 1924 har været udsat for nogen anden Katastrofe, tænker man naturligvis straks paa Sanocrysin. Men var der overfor et saadant Spørgsmaal ikke Grund til for S u n d h e d s s t y r e l s e n at