TilOpgør

22 som hans Ord maatte faa, idet det jo gennem ham blev selveste Københavns Universitet, der afsagde Dommen. Den anden officielle Opponent, Prof. E. W a r b u r g , der heller ikke er Tuberkulosespecialist, gik ikke længere ud, end han kunde hunde. Som en Prik over i’et faldt hans Ord, da han udtalte, at Doktoranden hverken var kold eller varm. Dermed var i Grunden alt sagt om dette Arbejde, idet man vel at mærke maa forstaa, at Skylden for denne Neutralitet mere ligger hos Doktorandens Chef, Overlæge O. Lassen, end hos Præses, der har følt sig forpligtet til at sværge ar/ verba magistri. løvrigt kom denne Opponent ind paa noget saa aktuelt som Borgmester P. J. Pedersen’s Virksomhed som Nyorientator af københavnsk Tuberkulose­ bekæmpelse, hvad der som bekendt har a ffødt en Indgri­ ben af selveste Undervisningsminister B o r g b j e r g . Ber- lingske Tidende har lidt senere bragt en Meddelelse om, at Prof. Warburg skulde have stillet Ministeriet tilfreds ved at tilsende det et — Manuskript. Men dette lyder usand­ synligt. Thi om der ved nogen Opposition har været Tale om et in statu nascendi, saa var det ved denne aabenhjær- tige Opposition, hvis Spontanitet gav det hele den Accent, som ingen Undervisningsminister kan læse sig til i et til­ sendt Manuskript. Jeg mener altsaa, at Overlæge Lassen gennem Dr. med. Isagers Disputats direkte og indirekte har begaaet Uret mod den Moderinstitution — Tuberkulosestationerne i Køben­ havn — han kan takke for, at han er kommet saa godt i Gang, som Tilfældet er. Hans Medarbejder, Røntgenologen, Overlæge, Dr. med. Krebs har for nylig ved en Disputats udtalt sig om Opposition ved Doktordisputatser i Alminde­ lighed, og — med tydelig Adresse til mig — railleret over de Opponenter, der kaster sig over et enkelt Sidespørgsmaal og paa det angriber Præses med Raseri. Enhver, der var til Stede ved min Opposition mod Dr. Isager’s Disputats, vil kunne bevidne, at den var lagt an paa den bredest mulige