TilOpgør

30 skedent førende Tuberkulosestationer ude i Verden har til Huse. Hvordan er det muligt, at der ikke rejses nogen Kritik mod den Ødslen af Skatteborgernes Penge, som i mange Aar — i Tuberkuloseforsorgens Tegn — har fundet Sted i Kø­ benhavn (jvfr. pg. 8 Fodnoten) og nu altsaa ved Bygningen af denne Centraltuberkulosestation? Det er muligt, fordi vi i Danmark — som ofte før — har været langt bag efter. Efter Verdenskrigen havde man i Tyskland og Østrig politiske Regimer, der — dækkede af Lægeautoriteter — øste Penge ud til saakaldt »social Forsorg« — til f. Eks. Børn og Tuberkuløse. I Wien byggede man til Smaabørn simpelthen Paladser, svimlende dyre, blot ikke egnede til Smaabørn, der som bekendt befinder sig bedst under de jævneste ydre Kaar, naar der er lyst, rummeligt og rent. Og i Tyskland byggede man den ene prægtige Tuberkuloseinsti­ tution efter den anden, kostbare Børnesanatorier f. Eks., trods det, at Folket økonom isk set var i den dybeste Nød og trods det, at der ikke var tuberkuløse Børn nok af den Kategori, som kunde fylde disse Pragtanstalter. Men dette økonom iske Vanvid blev Aarsagen til den S a- n e r i n g af tysk Tuberkuloseforsorg, der paa nogle enkelte, opbragte Lægers Initiativ, har fundet Sted, den Sanering, som man stadig gaar udenom i Danmark. Det er i denne Kamp mod et hensynsløst bureaukratisk Regime, at man har brugt Udtrykket, at Kampen staar mod enhyer Form af »karitativ Inflation« (eller som det maaske bedre skulde hedde »infleret Karitet«). Dette rammende Udtryk forstaas let af følgende. Magthaverne henviste til den »Karitas« ( = Kærlighed), de viste overfor Smaafolk, idet de pegede paa de Millioner og atter Millioner, de gav ud. Men de, der gik ind for Saneringen, viste, at der var Inflation i denne Kærlighed: det meste af Millionerne kom slet ikke Folket til Gode men Ingeniører, Arkitekter, Læger, Funktionærer