TilOpgør

40

Jeg kan forsikre, at han og I)r. Th. Madsen’s Elever skal staa tidligt op, for de faar udfort epidemiologiske Arbejder af den Kvalitet og krævende et saa stort Arbejde, som de Arbejder, der med Overlæge O s t e n f el d ’s og mit Navn er udgaaet fra Tuberkulosestationerne. lovrigt var det, saa- vidt jeg ved, netop mig, der — i D a n s k T u b e r k u l o s e- l æ g e s e l s k a b — forst bar henledt Opmærksomheden paa de Rækkeundersøgelser, som man nu vil ind paa, idet jeg refererede, hvad jeg under mine Studier i Tyskland derom havde lært hos B r a e u n i n g. Men som sædvanlig — paa Tuberkulosestationerne var vi ude af Stand til at føre disse Studier ud i Livet, da vi savnede de Penge og de Arbejds­ muligheder, som Nationalforeningen — og Dr. Th. Madsen har kunnet byde en Række unge Kolleger. løvrigt skulde enhver uvildig kunne indse, at jeg har haft andet paa Hjærte end at sikre mig en Chefstilling. Eller er nogen saa naiv at tro, at jeg i Kampen for de Tuberkuløse — hvis den Stilling havde været mit Maal frem for noget andet Maal — havde kæmpet saa aabent mod en Række Mænd, der direkte og indirekte har med Nyorienteringen at gøre? Personligt venter jeg, der een Gang for alle har forstaaet, at Frihed er det rigeste og dyreste af alt, mig i Kampen mod Københavns Administration og mine Kolleger intet, der skulde kunne form ilde den Lov, at Frihed, den fulde Frihed, fremdeles koster saadan noget som Liv, Gods, Ære, Barn og Viv. Men jeg har, hvor jeg skulde tale de københavnske Tuberkuløses Sag — og den Sag er min — ikke undladt at tale og at tale frit ud, hvor det gjordes n ø­ digt — hvad jeg fremdeles vil blive ved med, omend altsaa for Fremtiden ud fra et andet Staasted. Hvad der i denne Sag er sket, tjener iøvrigt til at kaste Lys over to Forhold. Først over Værdien af den højtpriste, danske Lægekolle­ gialitet. Hér har en Flok Læger, nogle gennem mange Aar, for en i Sammenligning med andre Lægelønninger saare