TilOpgør

43

En Ugestid for Københavns Kommune skulde overtage Stationerne, fik vi Læger fra Kresforeningens Formand, Overlæge Bing Indbydelse til et afsluttende Møde paa Tu ­ berkulosestationen i Lønporten. Samtlige Læger afslog Ind­ bydelsen. Bestyrelsen — saavelsom Nationalforeningen — har gennem Aar i utrolig Grad ignoreret Stationernes Læger, har aldrig, skønt den vidste, at man stod overfor de alvor­ ligste Afgørelser, skæbnesvangre baade for Tuberkulosesta­ tionens Arbejde og dets Personale — Læger og Sygeplejer­ sker — ønsket at tale med os Læger om samme, ja, den drev det — idet den, naar vi var sammen med vore Mod­ standere, saagodt som altid stillede sig paa disses Side — til sidst til end ikke at indbyde Lægerne til Kresforeningens Aarsmøder. Kort sagt — man tog intet Hensyn til os. * * * Men alt dette har en langt videre Betydning end den, der ligger i, at en 5— 6 Læger tilsidesættes, som sket er. Den dybere Betydning ligger i, hvad det, der her er sket, fortæl­ ler om dansk Lægestands Moralitet Anno 1935. Jeg kunde med Lethed nævne en lang Række af de hedste Navne indenfor Lægestanden, der har udtalt deres dybeste Indignation over de stedfundne Transaktioner. Men offen t­ ligt har med Undtagelse af en enkelt — Kommunelæge Dr. E i l s c h o u H o l m , der i et lille Indlæg i »Berlingske T i­ dende« har givet Udtryk fo r sin Harme — ikke een Røst rejst sig. Sligt dømmer den danske Lægestand, der netop frem for de fleste andre Stænder i Kraft af sin økonomiske Position skulde staa frit: i Steden finder den sig i alt og tier. Det, der karakteriserer den danske Lægestand i Ø jeblik­ ket, er dens fuldkomne Liggen under paa den ene Side for Privatdocentismen og Specialisterne og paa den anden Side for — Penge! Ved Privatdocentismen forstaar jeg det Fænomen, at Læ­ ger blot i Kraft af deres Titel: *Dr. med.*, *Overlæge*,