TilOpgør

46

uhyre Specialisering af Lægekunsten er det ganske simpelt­ hen umuligt fo r en Læge at kunne yde sine Patienter den hedste Hjælp, hvis han ikke til enhver Tid kan falde til­ bage paa den virkelige Sagkundskab. Men der er, Landet over, alt for lidt Adgang til Specialister, der er ingen Me­ ning i, at Adgangen til Specialbehandling skal være saa dyr, og — det afgørende — Folket vil simpelthen snort for- loiuje i alle alvorlige Tilfælde at kunne blive undersøgt og behandlet med Assistance af første Klasses Specialister, hvor dette skønnes nødigt. Og det med Rette. Lad os derfor faa disse Behandlingscentrer Landet over, hvor de unge Spe­ cialister vil kunne lære at tjene deres Kolleger og gennem dem de syge, selvom de ikke skulde naa at tjene de høje Specialisthonorarer, der vinker — i det Fjærne. Og den anden Vej, som maa betrædes, er, at Lægestanden maa s o c i a l i s e r e s , d. v. s. Lægerne maa som Dommere og Præster paa fast Gage og Pension. Herpaa har jeg — selvtredie — fo r Aar og Dag siden været inde. Betegnende er det, at da den Mand, Dr. V. C h r i s t o f ­ f e r s e n , der mere end nogen anden Læge kender den dan­ ske Lægestand bag Kulisserne — Dr. C. har i mange Aar været Sekretær i A l m i n d e l i g d a n s k L æ g e f o r e n i n g — ved sin Fratræden lader sig interviewe i »Berlingske T i­ dende« (28/12 34), konkluderer han i, at den danske Læge­ stand uundgaaeligt maa socialiseres. Havde den danske Lægestand været socialiseret, og havde den haft en redelig Specialistordning, havde bl. a. de Tuberkuløses K^ar været ganske anderledes end nu, da disse i mange Henseender — dybest set — er bestemt ikke først af Hensyn til, hvad de syge har Behov, men af Hensyn til Lægernes Indtægter. Og meget af det, der nu er sket ved den saakaldte Nyoriente­ ring, vilde da aldrig kunne have fundet Sted, da en sociali­ seret Lægestand vilde have haft Mod til at tale ud. løvrigt er jeg a f den Formening (se i mit Skrift: V e d H v i l e n s V a n d e , 2. Udg. 1935, Afsnittet » Nationaløkonomi paa