TilOpgør

48

om det er rigtigt, hvad jeg har skrevet om de københavnske Brystsyges Kaar, ja, selv om lian ved, at Kaarene — og det ved han af personlig Erfaring — tit er meget værre end af mig skildret, saa kan han — skønt han er en akademisk dannet Mand — ikke komme mig til Hjælp. Thi hvis han og hans Lidelsesfæller vilde prøve paa — som Brystsyge — offentligt at træde frem, da var med det samme deres Frem ­ tid forspildt. Med andre Ord: Administrationen og Lægerne kan skalte og valte med de københavnske Tuberkuløse, der ikke hører til den økonom iske Overklasse, ganske som de vil, sikre paa, at de blandt de Tuberkuløse, der kunde tale, for Kone og Børns Skyld er nødt til at tie. D e t t e e r K æ r n e n i d e t h e l e . De, der lider, er ikke fri, og de, der er uafhængige, har mistet deres Sans for Frihed. Usaglig Hensyntagen til Kom ­ munalpolitikere og Lægepolitikere, til private Pengeinter­ esser og til Prestigekrav gaar forud for Hensyntagen til de Tuberkuløses Nød og Kaar. At vise det og at sige det har været Hensigten med dette Skrift, som med hvad jeg ¡øvrigt har talt og skrevet i min Kamp — mod Læger og Administration — for de køben ­ havnske Tuberkuløse.