Esajaskirken_1903-1928

59

samfundsmøde meddeltes denne glædelige Udvikling, og Dagen efter kom Frøken Marie Green og sagde, at da hun i Menigheds* samfundet havde hørt Beretningen om den økonomiske Situation, var den Tanke kommen til hende, at hun burde give, hvad der nu manglede i, at Kirken var gældfri, hun var vis paa, at det vilde være i Overensstemmelse med hendes nylig afdøde Faders Ønske. Da jeg maatte gøre opmærksom paa, at jeg ikke turde garantere for den opgivne Sums fuldstændige Nøjagtighed, idet den Mulig* hed jo ikke var udelukket, at et eller andet af de tegnede Bidrag ikke blev indbetalt, svarede hun: det gør ikke noget, naar blot alle endnu manglende Regninger maa blive sendt til mig. Ja, saa var Kirken fuldstændig gældfri, og det var, som enhver vil kunne forstaa, en dejlig Fornemmelse. Nu skal der ikke her gives en Fremstilling af Esajas Menigheds Liv og Virksomhed i Aarene efter Indvielsen. Hvis en saadan skal gives, maa det blive senere, naar Begivenhederne er mere paa Afstand. Her skal kun peges paa lidt af det, der er denne Menig* heds Ejendommelighed og giver den sit Særpræg. Som ethvert Menneske har (eller i alt Fald burde have) sin Ejendommelighed, saadan maa en Menighed ogsaa faa det. Thi omend de forskellige Menigheder i en By som København har saa nogenlunde de samme Rammer for Arbejdet, Søndagsskole, Ungdomsarbejde, Blaa Kors, Bladuddeling, Sygepleje, Menighedspleje, Møder for Gamle osv.,, altsammen i nøje Tilslutning til Menighedssamfundet, saa behol* der dog hver Menighed sit eget Ansigt. Og dette Ansigt præges vel i nogen Maade af de ydre Forhold, d. v. s. af Sognets sociale For* hold. Hvad Østervold Sogn angaar, da har det sine ganske naturlige Grænser, idet det bestaar af det Kvadrat, som ligger mellem Sølv* gade og Østerbrogade, Søerne og Østervoldgade; man kan godt sige, at det næsten danner en lille Bydel for sig selv, er ligesom en Provins i den store By. Denne Bydel har en herlig Beliggenhed, paa alle Sider omgivet af Parker og Søer og dog midt i Byen med