Esajaskirken_1903-1928

77

med ham kom der Liv og Fart i Indsamlingen, saa at vi den 29. September 1912 kunde tage vor egentlige, til Gud helligede, Kirke i Brug og saa endda have vort hyggelige Menighedshus, vor Krypt; og hvad der havde været i det Lave, indskrænket og smaat, kunde nu faa Lov til at udfolde sig i Højhed og til Herrens Ære. Jeg tænker paa vort smukke Alter med Nadverbord og Døbefont, det fuldttonende Orgel og Sangkor; og her mindes jeg vor trofaste Organist, Ch. B. Hansen, som var med fra den første Dag i Kryp* ten, spillende paa et Stueorgel, indtil han for ca. 3 Aar siden, en Søndag, efter et ualmindeligt smukt og gribende Spil, det var et Præludium til Salmen 432 »Dig rummer ej Himle«, gik hjem som en dødsmærket Mand; han var, ikke alene paa sin Post, en trofast, men ogsaa en begavet Mand; han var Elev af gamle Domorganist, Prof. H. MatthissonsHansen i Roskilde. En Dag mødte jeg ham efter Gudstjenesten i Kirken, og da jeg imponeret af hans Prælu* aium, hvori jeg mente at kunne kende Matth.*Hansenske Toner, spurgte ham, om det var af Mesteren, svarede han meget beske* dent: »Nej, det var af mig selv, men det var ikke underligt, at det kunde ligne M. H., for han var min Lærer.« Der var i Ch. B. Hansens Spil noget inspireret, noget af det gode gammeldags, noget, som Menigheden tilegnede sig. Ja, det er lidt af det, jeg af Begivenheder har tilegnet mig og bevaret. Det sjældent smukke, enkle Kirkerum med sin fine, noble Arkitektur har fra den første Dag, Kirken blev taget i Brug og indtil denne Dag, hvor den fejrer sin 25 Aars Festdag, staaet for mig som en lykkelig Forening af Betingelser for et Tern* pel til Guds Ære, hvor Ordet altid har lydt purt og rent, og hvor Menigheden sikkert har følt Guds Aands Medvirken. Iblandt de mange, som i Aarenes Løb er gaaet hjem, bør og* saa mindes vor kære Kordegn gennem mange Aar, Hamre, som med et redeligt, gudhengivent Sind stille røgtede sin Gerning, og for ham og for enhver af Kirkens troende Menighed, synes mig, det maa være den bedste og naturligste Afslutning paa Livet her, at stedes til Hvile fra den elskede Kirke og Menighed. Chr. Bayer.