Esajaskirken_1903-1928

83

Hvor husker jeg tydeligt den Aften, da de, der vilde være medr mødtes i Skriftestolen for at blive indskrevet som Medlemmer. Skriftestolen var et ret rummeligt Lokale, som udgjordes af den Firkant, der nu omfatter Køkken, Biblioteksværelse og den lille Gang derimellem. Rundt om langs Væggene var der malet en Frise af Skriftsteder, og endnu ses i Gangen et Brudstykke af denne Frise. Den Aften, da Kordegnen her gik rundt iblandt os og skrev vore Navne op, da først syntes jeg, at jeg ret havde faaet Part i Kirken og Kirken i mig, og Betragtningen er vist for? saavidt rigtig, som man netop gennem Menighedssamfundet kom? mer Kirkens Dagligliv paa nærmeste Hold. Saaledes var da Begyndelsen gjort til den Sammenslutning, som med Rette fik Navn af Menigheds ^Samfund, thi her »fandt vi sammen«. Og nu blev det Opgavernes Tid med at sætte Menig? hedsarbejde i Gang, og som noget af det første: Søndagsskole, Menighedspleje og Bladmission, saadan som nu det og adskilligt andet hører med til Kirkens Liv, ialtfald her i Hovedstaden. A t være med i denne allerførste Tid og se, hvorledes det ene og det andet blev til, var som at se paa Haandværkerne, naar de begynder at bygge et Hus, som at overvære Sammentømringen af de første Fundamenter til det aandelige Hus, der her skulde rejses. Det foregik jo saagodtsom altsammen indenfor Kredsen af fri? villige Arbejdere i Menighedssamfundet. Selve Kirkebygningen havde, baade indadtil og udadtil, Mid? lertidighedens Præg over sig. Pedersen?Dan’s skønne lille Døbe? font, $er stod paa Gulvet midt for Alteret, lige indenfor Korbuen, var saaledes kun af Gibs. Kirkerummet maatte afgive Plads til Menighedsmøderne. Den Aften blev der saa trukket et tykt For? hæng for Korbueq, ligesom i Israels Tabernakel, hvor Tæpper skjulte det Hellige. Hvad det ydre angaar, saa havde Kirkebygnin? gen, som det ses af Billedet her i Bogen, ingen Anseelse. Mærke? ligt nok, at netop den Profet, efter hvem Kirken tog Navn, har ytret de Ord, der næsten lyder som en Karakteristik af dette før? ste lave Hus: »Der skal være Dække over alt det, som er herligt«, thi den Herlighed, som det var for os at samles der om Esajas 6*