Esajaskirken_1903-1928

Naar jeg i min Egenskab af den første Klokker ved Esajaskir? ken bliver anmodet om at skrive lidt i Anledning af Kirkens fore? staaende 25 Aars Jubilæum, kan jeg næppe fatte, at det virkelig er 25 Aar, siden den underjordiske Kirke blev taget i Brug, og dog er det jo rigtigt. Begge de første Præster, baade Brostrøm og Mogensen, er jo forlængst gaaet bort, ligeledes vor første dygtige Organist, Char ? les B. Hansen, og den endelige Kirke har jo for adskillige Aar siden afløst den oprindelige. Hvad der, trods de mange svundne Aar, endnu findes i mit Indre af gode Minder fra Kirkens første Tid, hører til noget af det, der har sat de dybeste Spor i mit eget Liv. Skal jeg begynde med Begyndelsen, maa det blive med Kryp? tens Indvielse. Jeg havde paa Forhaand besluttet, at jeg aldrig vilde l æ s e Indgangs? eller Udgangs?Bønnen, men forsøge paa at b e d e disse Bønner uden at se paa noget trykt eller skrevet. Dette fik jeg gennemført lige fra den første Dag. — Ved Ind? vielsen skete der dog det Uheld, at jeg i Udgangsbønnen fik an? bragt et Ord paa et forkert Sted, til stor Ydmygelse for mig selv; men enten har andre næppe lagt Mærke dertil, eller ogsaa har man haft saa megen Medlidenhed med den stakkels nybagte Klok? ker, at man af denne Grund ikke har nænnet at minde ham derom. Om det saa var hans Ekscellcncc Kultusministeren, selveste »I. C.«, klappede han mig venligt paa Skulderen, da jeg efter