Esajaskirken_1903-1928

„ S M I L E A D D E N K O M M E N D E T I D “

En kirkelig Ordfører karaktes riserede fornylig den kirkelige Si? tuation med Ordene: »Vi lever i Jubilæernes Tid« og mente ders med, at vort Slægtled ikke er Ny? skabelsens, de lykkelige Begyn# delsers Tid, men vor Lod blev det at forvalte den Arv, som skab# tes for 25 og 50 Aar siden og bygge videre paa den Grund, som da blev lagt. En Nybegyndelse i Guds Rige er herlig at opleve; der er noget af Tøbruddets Væld og det første Foraars Forjætteis ser deri. Derom har denne Bog ogsaa noget at fortælle. Men nu ev Begyndelsen gjort, og ogsaa Esajas Menighed faar sin Del af

Pastor Borchsenius.

»Jubilæernes Tid«. Og deri ligger en Fare gemt. Naar det bryder og gærer og det ny baner sig Vej, er det let at være begejstret og vaagen. Men naar det ny er ved at blive gammelt og indgroet, stivner det let i døde Former. Saadan gaar det ofte vemodigt med Menneskers Kristenliv, og saadan kan det ogsaa gaa en Menighed. Derfor er »Jubilæernes Tid« en Krisetid. Og derfor er Jubilæumss